Rejselegatet

Det er Rejselegat For Matematikere, der sponserer vores treårige rejse. Rejselegat For Matematikere er et helt unikt rejselegat, og på denne side vil jeg forsøge at give et kort overblik over fonden.

Hvert år uddeler fonden fire til seks etårige rejselegater. Det har man gjort siden første uddeling i 1964. Rejselegaterne uddeles til nyuddannede kandidater i matematik fra danske universiteter. Pengene skal bruges til et års studieophold ude i verden. Et studieophold, der skal gøre en klogere fagligt (ikke nødvendigvis matematisk, det kan være andet der passer bedre til fremtidsplanerne) men ikke mindst også kulturelt. Der er ikke mange krav til selve rejsen, men man skal være tilmeldt undervisning på et universitet i både efterårs- og forårsemesteret. De to semestre skal helst ikke være på samme universitet, og for de flestes vedkommende bliver det på to universiteter på hvert sit kontinent – for det hedder jo et rejselegat, og så skal man jo også rejse. Legatet er utrolig gavmildt. Alle udgifter dækkes. Alt fra undervisningsafgifter, transport, mad, lommepenge, ja sågar udgifter til en medfølgende kæreste, kone og eventuelle børn bliver der også sørget for.

I 2004 besluttede bestyrelsen at tilføje en legattype. Et treårigt ph.d.-legat, der dækker udgifter til en ph.d.-uddannelse uden for Danmarks grænser. Reglerne for det treårige legat er som de etårige, bortset fra, at man ikke kan bruge legatet til at bo et semester på seks kontinenter – man skal, rimeligt nok, være tilknyttet et enkelt universitet, hvor man forhåbentligt får en grad fra efterfølgende.

Et enestående legat
Rejselegat for Matematikere er et meget specielt legat. Ikke nok med, at legatet er endog meget gavmildt, adskiller det sig fra mange andre legater ved uddelingsformen. Ved uddelinger af etårige legater, trækkes der lod mellem alle nyuddannede matematiske kandidater fra landets universiteter siden sidste uddeling. Man kan ikke søge om disse legater. Rejselegatet får kandidatlister fra universiteterne, og Notarius Publicus udtrækker “vinderne”. Ud af det blå, dumper der altså et brev i postkassen, der fortæller, at du skal ud og rejse i et år – hvis du altså har lyst. Malene Juul Rasmussen, som jeg har læst med i Aarhus, havde netop den oplevelse – var i løbet af et år et semester i New Zealand og Berkeley, samt et par måneder i New York og Mexico. Det treårige legat som jeg fik, skal man ansøge om. Ansøgningen består dog blot, i at gøre fonden opmærksom på, at man gerne vil være med i lodtrækningen. Alle andre legater og fonde jeg kender til, kræver, at man indsender en decideret ansøgning, som uddelingerne baseres på – men ikke Rejselegat for Matematikere.

Legater bliver ofte oversvømmet med ansøgninger, også selvom der er skarpe afgrænsninger for, hvem der kan søge. Da Rejselegat For Matematikere kun vælger mellem nyuddannede matematikere fra danske universiteter, bliver chancerne for gevinst altså målt i procent fremfor i promiller.

Hvor kommer pengene fra?
Når nu legatet er så gavmildt er det naturligt at spørge, hvor legatet får alle pengene fra. Det korte svar er ejendoms- og værdipapirsinvesteringer.

Det lidt længere svar kræver en forklaring, af legatets oprindelse. Legatet blev oprettet af Valdemar Andersen og kone Else Andersen. Oprettelsen skete kort efter Valdemar Andersens død i 1963. Valdemar Andersen blev kandidat i matematik fra Københavns Universitet i 1921, og mens han studerede, forsørgede han sig ved at undervise elever, der  ville tage studentereksamen. Det endte med at blive hans levevej, og efter de første elever fik studenterhuen på, tog forretningen for alvor fart. Først blev der lejet undervisningslokaler rundt om i København, men efter ti år, var det nødvendigt at bygge selv. Eleverne kom fra alle sociale lag, og fra alle aldersgrupper. Fælles for dem alle var, at de ikke af den ene eller anden grund ikke havde fået sig en studentereksamen, og på Valdemar Andersens “Akademisk Kursus” foregik undervisningen om eftermiddagen og aftenen, så den kunne kombineres med et arbejde. Akademisk Kursus var et populært sted, og i 1930’erns København uddannede ingen skole flere studenter end Akademisk Kursus. Selv under krigens trange kår i 1944 sprang 187 nye studenter ud (omkring samme antal et gennemsnitligt dansk gymnasie i dag udklægger hvert år). I 1948 sluttede festen, da der var lærermangel og det ikke var muligt, at fortsætte med undervisning på samme høje niveau som tidligere. Valdemar Andersen grundlage sin formue på Akademisk Kursus og forøgede den ved ejendomsinvesteringer. Ved fondens oprettelse i 1963 blev, der indskudt ca. 2,6 millioner og ti år senere da Else Andersen døde, blev endnu 1,7 millioner lagt oveni. Det er disse ca. 4,3 millioner, der dannede grundlaget for alle rejselegaterne, og altså også for, at vi nu er i Oxford.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s