TEDx Oxford

Kender du TED? Hvis ikke så er det vidst på tide. TED er en international organisation, der arrangerer konferencer med foredrag hvor Technology, Entertainment og Design mødes. Foredragene er kun omkring 15-20 minutter lange, og det er altid superinteressante mennesker der taler om spændende emner. På TED.com ligger alle TED-foredrag tilgængelige – nok til dagevis af inspiration.

Hvorfor bruger jeg tid på det her? Fordi, der i søndags var TED-event i Oxford. Julie havde sikret os to billetter, til det ellers totalt udsolgte arrangement. Der var elleve foredrag fordelt på hele dagen. Foredragene kom vidt omkring, og handlede om alt fra, personlige erfaringer fra at arbejde 19 år som personlig assistent for Nelson Mandela, eller hvordan man kan gøre pengeindsamling til velgørenhedsarbejde i udviklingslande anderledes end det klassiske “hjælp disse fattige mennesker, fordi det er synd for dem”, til foredrag om kvantecomputere.

Et foredrag, der var særligt interessant, var af evolutionsbiologen Armand Leroi. Umiddelbart troede jeg, at han ville tale om noget med dyrs eller menneskers udvikling, givet hans profession. Det handlede derimod om musikkens evolution, særligt havde han sat sig for at undersøge, om det passer når folk siger, at alt musik i dag lyder ens. Her taler vi popmusik – eller populærmusik, for han havde fokuseret på alle numrene fra den amerikanske top 100 siden 60’erne. Der var set på forskellige parametre, f.eks. hvor ofte en særlig D-mol’s akkord blev brugt, osv. Det måske mest overraskende var, at det var særligt i starten af 1980’erne, at musikken var mest homogen. Det skyldtes udviklingen af synthesizeren, der kom til at dominere 80’er musikken.
Der var også en helt tydelig musikrevolution. Med Run DMC’s Walk this Way fra 1985, der er et kryds mellem rock og rap, blev vejen banet for rappens indtog i den amerikanske mainstream musik. Det gjorde ekstremt meget for diversiteten i musikken, og nok til at overdøve synthesizerens homogeniserende effekt.

Leroi talte også om, hvordan han har lavet et projekt, hvor musik selv kan få lov til at udvikle sig. Her kan to musikstykker formere sig, og på den måde få flere og flere generationer af musikstykker, der er mere og mere komplicerede. Ganske som med biologiske organismer. For at få den naturlige selektion ind i billedet, gav han, via internettet, en masse mennesker forskellige stykker musik, som programmet havde genereret, og bad dem rangordne dem efter kvalitet. De bedste fik lov at leve, de dårligste døde. Uden andet input endte han med noget, der faktisk slet ikke var så ringe endda. Ret imponerende, og en meget sjov ide. Der er mere om projektet Darwin Tunes her.

Det var en rigtig god dag, og jeg kan kun opfordre til, at man tager til et TED-arrangement, hvis man får muligheden, og ellers, at man klikker rundt på ted.com, for der er masser af øjenåbnende foredrag.

Udgivet i Kultur | Skriv en kommentar

On the last day of Twixmas…

I dag er sidste dag i Twixmas – det hedder perioden mellem jul og nytår i England. Det er et relativt nyt begreb, og det bruges vist nærmest kun af turistindustrien. Jeg tror det er et forsøg fra hotellernes side, på at få del i julens forbrugsfest. Når julekalkun og tilbehør er fortæret, er der stadig masser af fridage tilbage, og det er i dem, hotellerne vil have gæster. Derfor er der masser af reklamer for hoteller, hvor man kan få et godt Twixmas-tilbud.

Overskriften er iøvrigt en omskrivning af en kendt engelsk julesang: “Twelve days of Christmas”. Hovedpersonen i sangen, modtager hver dag adskillige gaver fra sin ‘True love’. På førstedagen får hun en agerhøne, mens hun på andendagen får to turtelduer og en agerhøne. På tredjedagen får hun tre franske høns, to turtelduer og en agerhøne. Sådan bliver det ved til tolvtedagen, hvor hun får tolv trommespillere, elleve fløjtespillere, ti lords der springer, ni dansende damer, otte malkepiger, syv svaner, seks gæs, fem guldringe, fire fugle, tre franske høns, to turtelduer og en agerhøne. Det gode spørgsmål er så, hvor mange gaver får hun i alt fra sin ‘True love’ på de tolv dage? og hvad får hun mest af?

Intet mindre end 364 gaver, og der er lige mange svaner og gæs, nemlig 42.

Glædelig Twixmas!

Udgivet i Kultur | Skriv en kommentar

Englands bedste universitet

Kort før jul, tikkede en email ind fra institutlederen på matematik, med et ganske simpelt budskab: “Der er champagne til alle klokken 16!”

Det var ikke blot for at sige god jul, og tak for indsatsen det forgangne år, men samme dag var resultatet af Research Excellence Framework netop offentliggjort, og for Oxford som universitet og matematik i særdeleshed, var resultatet godt, enddog rigtig godt. Research Excellence Framework er en undersøgelse, der vurderer kvaliteten af alt forskningen de sidste seks år, på alle engelske universiteter, og skal bruges til at tildele penge til Englands universiteter i den kommende seks år. Det er klart, at det er vigtigt, at klare sig godt i denne undersøgelse. Gennemsnitligt blev Oxford det bedste forsknings universitet i England, med landets største produktion af verdensførende forskning. Matematisk institut var med til at trække gennemsnittet op, da vi også endte som det bedste matematiske forskningsinstitut i England – derfor sprang champagnepropperne.

Universiteterne bliver vurderet på en række parametre. Først og fremmest kvaliteten af forskningen, men derudover også på hvor stor betydning forskningen har i samfundet. Hvert universitet skulle indsende deres bedste forskning, og bedste eksempler på “impact”, som er bedrevet i perioden 2008-2013. Hvert bidrag blev vurderet på en skala fra 1 til 4 stjerner, med 4 det bedste. Matematisk Institut fik vurderet 59% til 4 stjerner, mens Cambridge på andenpladsen “kun” fik 45% til 4 stjerner, og Imperial College, Warwick på en delt tredjeplads med 44% til 4 stjerner.

På Julies institut klarede de sig også rigtig godt, men måtte “nøjes” med en delt førsteplads med Imperial College med 57% af deres bidrag til 4 stjerner, mens Cambridge kom på tredjepladsen med 50% til 4 stjerner.

Hvad er det så forskningen i Oxford har bidraget med i “impact”-kategorien:

  • En ny malaria bedhandling, der har reddet mere end 1 million liv globalt.
  • Miniature kemiske reaktorer, der kan omdanne lav-kvalitets- og affaldsgas til højkvalitets flydende brændstof.
  • Lavet en stor database med oldgammelt lertøj og ædelstene, der bruges af museer og handel med antikviteter over hele kloden.
  • Store dele af det statistiske værktøj “R” er udviklet i Oxford.

og meget, meget mere.

Hele rapporten findes her.

Udgivet i Uncategorized | Tagget | Skriv en kommentar

Julen sig nærmer…

… men inden julefreden sænker sig over Oxford, så har vi i denne weekend, fået skiftet alle bachelorstuderende ud med unge akademiske talenter, der i den kommende uge vil gøre deres ypperste, for at blive optaget på universitetet.

Igen i år skal jeg hjælpe Jesus College med, at finde frem til de mest egnede af vores kandidater. Jeg har tidligere beskrevet optagelsesprocessen indgående, og nu træder vi ind i den afgørende fase, hvor de bedste bliver fundet gennem mundtlige prøver.

Jeg glæder mig meget, for det er nogle spændende dage. Det bliver særligt interessant at se, om ansøgerne kan leve op til gymnasiekaratererne, lærerudtalelserne, og resultaterne fra vores skriftlige prøve.

Det er ikke den store overraskelse, at en stor procentdel af vores ansøgere er fra Kina. Det er dog mere overraskende, at en ikke ubetydelig del har taget deres gymnasieuddannelse i England. Det er sandsynligvis for at øge chancerne, for optagelse i Oxford eller Cambridge. Det er naturligvis for at forbedre engelskkundskaberne, men muligvis er det også i erkendelsen af, at udenadslære ikke er den eneste form for undervisning, der gør dig faglig god. Hvis man som sekstenårig, alene flytter om på den anden side af jorden, til et fremmed land, hvor man muligvis har svært ved sproget, for at tage sig en ungdomsuddannelse, der muligvis vil forbedre dine chancer for at komme ind på et af eliteuniversiteterne, så vil man frem i verden! Eller også har man forældre, der har enormt høje forventninger.

I morgen er vi meget klogere, men i aften, er byen fyldt af nervøse og spændte unge mennesker.

Udgivet i University of Oxford | Skriv en kommentar

Musikalsk weekend

I den netop forgange weekend, har vi været noget mere kulturelle, end vi længe har været. Lørdag aften var vi en tur til koncert i London, og søndag aften var det ‘koncert’ i Oxford. Søndagens arrangement, var ikke en decideret koncert, men den årlige julegudstjeneste på Jesus College. Her var det, det 30 mand store kor, der sang for i julesalmerne. Det lød vanvittigt godt. Det er altid en ret hyggelig gudstjeneste, for alt lyset bliver slukket, og rummet er kun oplyst af de små stearinlys, som hver person sidder med. En rigtig hyggelig måde, at starte julesæsonen på.

Lørdagens koncert havde et meget stort dansk islæt. Ikke nok med, at der på scenen var der 60% danskere og 20% islændinge og 20% færinge, så var publikum også en hel del mere blonde, end den gennemsnitlige britiske befolkning. Tina Dickow, eller Tina Dico som hun hedder på udenlandsk, er i øjeblikket på en miniturne i Europa, og her lagde hun vejen forbi London, hvor hun boede inden karrieren for alvor tog fart. Med sig på scenen havde hun to danske musikere, hendes islandske mand, og færøske Teitur til opvarmning. Setlisten var pakket med mange numre fra det nyligt udgivne album, men heldigvis var der også masser af klassikere fra det efterhånden ret store bagkatalog.

Beklager kvaliteten, men iPhones virker bedst, hvis der er masser af lys.

Beklager kvaliteten, men iPhones virker bedst, hvis der er masser af lys.

Eftersom Dickow har været på Europaturne, må der være en ikke-dansk fanskare, men det var tydeligt, at langt størstedelen af publikum var født i Danmark. Som nævnt var det ikke blot tydeligt fra hårfarven, men der blev talt dansk overalt omkring os. Var man ikke blevet overbevist om etniciteten på publikum, så blev det helt tydeligt, fra den store begejstring, der opstod, da akkorderne til sagen “Copenhagen” blev slået an. En sang Dickow selv nævnte, mest handlede om at huske at være tilstede, hvor man nu en gang befandt sig. Derfor kunne sangen handle om en hvilken som helst anden by med fire stavelser, og så nævnte hun selv Åbyhøj (som dog kun har tre stavelser), for at lave en reference til hendes egen hjemegn, hvortil der også var en del bifald – vi var bestemt ikke de eneste århusianere i London den aften.

Koncerten foregik på et ret lille spillested, der var helt udsolgt. Det har vist været et gammelt teater, der nu bliver brugt til koncerter. Vi sad på anden balkon, og havde fint udsyn over det hele. En intimkoncert er nok en del mindre, end denne koncert, men stedet var ikke større, end at den sidste sang blev sunget uden mikrofon, og at det sagtens kunne høres af alle.

Det var en fremragende koncert. Det er fantastisk, hvad en akustisk guitar, gode tekster og en blændende sangstemme kan gøre. Det står noget i kontrast til den autotunede og trommemaskinedominerede musik, der efterhånden dominerer på FM-båndet. Vi har tidligere været til Tina Dickow koncert, og det her var bestemt ikke sidste gang.

Udgivet i Kultur | Skriv en kommentar

Nye udfordringer

Som jeg beskrev i sidste indlæg, så er “The Milk Rounds” i fuld gang i Oxford. Jeg er forhåbenligt færdig med min ph.d. i indeværende akademiske år, og havde jeg egentlig regnet med, at jeg i øjeblikket ville være travlt optaget af at skabe kontakter til virksomheder, eller ansøge akademiske post.doc.-stillinger. Jeg gør ingen af delene. Hvorfor ikke det? Fordi jeg for nylig underskrev en kontrakt med konsulentfirmaet, The Smith Institute, hvor jeg efter sommerferien næste år, skal arbejde som matematisk konsulent.

The Smith Institute er et ret specielt konsulentfirma, fordi fokus er på at bruge avanceret matematik samt de nyeste matematiske værktøjer, til at løse kundernes udfordringer. The Smith Institute kompetencer dækker alt fra matematisk modellering og dataanalyse til optimering og udvikling af algoritmer. Jeg bliver den syttende konsulent hos The Smith Institute, så blandt konsulenthuse er det en ret begrænset spiller, hvilket passer mig rigtig fint. Det bliver en stor udfordring, og et sporskifte rent matematisk set, som jeg glæder mig meget til. The Smith Institute har ret tætte forbindelser til Matematisk Institut i Oxford. De bruger jævnligt matematiks mødefaciliteter, og har et tæt samarbejde med flere Oxford-professorer fra OCIAM. Det er derfor ikke helt et farvel til den akademiske verden.

Jeg har adskillige gange nævnt karrierevejledningen i Oxford, samt deres mange tilbud, og nu vil jeg gøre det igen. Jeg tror, at de har en stor ære i, at jeg i dag står med et job. Først og fremmest gennem studenterkonsulenterne, som jeg deltog i sidste år, hvor jeg sammen med tre andre studerende lavede en cost-benefit analyse for en lokal velgørenhedsorganisation. Det var en meget givende projekt, og det var ekstremt brugbart, da jeg skulle skrive mit CV og min ansøgning, til at give konkrete eksempler på mine ikke-matematiske færdigheder. For slet ikke at nævne, at vi til den time lange jobsamtale brugte godt en halv time, på at tale om studenterkonsulenterne og, de erfaringer jeg havde gjort mig. Det er naturligvis ganske oplagt, når jeg nu søgte en stilling som konsulent, men jeg har også hørt fra andre, der har søgt i andre brancher, hvor studenterkonsultoplevelsen har været lige så hjælpsom.

Da jeg forberedte min ansøgning, dvs. skrev mit CV og følgebrev, var karrierevejledningen meget hjælpsomme, med at få det til at blive helt perfekt. I undervisningsperioden kan man mødes med en vejleder ansigt til ansigt, men i perioderne uden undervisning, kan man få elektronisk hjælp. Jeg e-mailede mit CV og følgebrev, og mindre end 24 timer senere havde jeg et meget grundigt og yderst hjælpsomt svar, der gjorde ansøgningen knivskarp.

Som det nok fremgår, er jeg meget imponeret over den kvalitet og service, som karrierevejledningen leverer til studerende. Jeg er sikker på, at den hjælp jeg har fået, først og fremmest har hjulpet mig til jobsamtalen, og efterfølgende igennem studenterkonsulenterne, også har haft en stor betydning for, at The Smith Institute ville ansætte mig.

Udgivet i Karrierevejledning, Matematik | Skriv en kommentar

The Milk Rounds

Efterårssemesteret har været i gang i et par uger nu, og som traditionelt er efteråret jagtsæson for de største internationale virksomheder, der vil sikre sig sidsteårsstuderendes underskrifter på ansættelseskontrakter til deres graduateprogrammer. Der er mange måder at tiltrække sig de studerendes opmærksomhed. Der er naturligvis et utal af karrieremesser, hvor firmaerne kæmper om de studerendes opmærksomhed med gratis merchandise.

De mere ihærdige firmaer holder specielle private arrangementer, hvor studerende kan høre mere specifikt om, hvad de kan tilbyde. Disse arrangementer foregår mange gange hos virksomhederne selv, og er gerne en halv eller hel dag, hvor de gør alt, for at imponere de deltagende studerende. Som oftest er der et fagligt program, der omhandler den specifikke virksomhed, dens afdelinger, og dens forskellige graduateprogrammer, og hvad programmerne indebærer. Arrangementet afsluttes altid med minimum en drinksreception, og ofte også spisning, hvor der deltager ansatte med samme baggrund som de studerende, gerne alumner fra samme universitet. Normalt kommer der en del ansatte, og et to studerende per ansat forhold er ikke unormalt. Virksomhederne investerer rigtig mange penge i denne type arrangementer, og er en vigtig brik i deres rekrutteringsproces. Som studerende er det en perfekt mulighed for at opleve virksomhederne, og ved at have talt med nogle medarbejdere, og har fået indsamlet visitkort, har man pludselig en kontakt i virksomheden, og det kan være ens adgangsbilet til en samtale. Man skal ikke undervurdere antallet af ansøgninger en virksomhed som McKinsey, Goldman Sachs, PwC eller Citi Group får dagligt, og hvis man kan gøre HR-afdelingens arbejde nemmere ved at sige, at man kender den og den, så er det med at gøre det.

En Ferrari F1-racer årgang 2010 på besøg på Matematisk Institut i Oxford.

En Ferrari F1-racer årgang 2010 på besøg på Matematisk Institut i Oxford.

Tidligere denne uge holdt Shell et arrangement på matematik, hvor en af deres matematikere (sådan nogle har de åbenbart også), fortalte om, hvad han lavede. Shell har et langt samarbejde med Ferrari, og foredragsholderen var ansat i Shells Formel 1-team. For at skabe lidt opmærksomhed om arrangementet, havde de taget en 2010 Ferrari F1-racer med, som stod i receptionen på matematik. Virkelig blæret. Det siger lidt om, hvor langt de er parate til at gå i kampen om de studerendes gunst.

Jeg har været meget i tvivl om, hvad jeg skulle bruge mit arbejdsliv på, når afhandlingen er indleveret. For at finde ud af, hvad jeg kan bruge min uddannelse, har deltaget i et par stykker af disse arrangementer. Det mest interessante arrangement jeg har været med til, var over to dage, hvor jeg besøgte virksomheden Attass Sport, der laver sports-odds til gamblingsindustrien. Attass ligger i Exeter i det sydvestlige hjørne af England. I to dage betalte de mad, underholdning, transport og indkvartering på hotel. Det var et ekstremt godt program, og jeg fik et rigtig godt indblik i, hvad virksomheden laver, og hvordan det er at arbejde der. Havde det ikke været fordi Exeter ligger alt for langt fra Oxford, kunne jeg sagtens finde på at søge arbejde hos dem. Det har været et dyrt arrangement for Attass, men missionen er lykkes: jeg giver den positiv gratis omtale blandt mine medstuderende.

Det mest ekstreme arrangement står McKinsey bag. De flyver halvtreds studerende fra hele Europa til Schweiz i en forlænget weekend, hvor de skal løse business cases som McKinsey gør til daglig, mens de bliver forkælet på et gammelt vinslot i de schweiziske alper. Det er naturligvis ret svært, at komme med på denne weekend, og fordi McKinsey får så mange ansøgere som de gør, skal man både gennem psykometriske tests, og skrive en lang motiveret ansøgning for, hvorfor man er den helt rette deltager. Det er sikkert svære at komme med på den weekend, end det er at blive ansat hos McKinsey. Der skulle eftersigende være en meget stor procentdel af deltagerne, der efter deres studier ender med at få et tilbud fra netop McKinsey.

Det at virksomheder besøger universiteter eller inviterer studerende på besøg, kaldes på engelsk “The Milk Rounds”, og stammer helt tilbage fra midten af 1960’erne, hvor virksomheder begyndte at besøge universiteterne som de gør i dag. Navnet kommer fra sammenligningen mælkemanden, der hver dag leverer mælk lige til forbrugerens dør (hvilket han i øvrigt stadig gør i England).

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar