Opdatering fra mælkebaren

Der har været meget stille på bloggen meget længe, til dels pga. Antons ventede ankomst men ikke mindst pga. Jakobs barslen med sin afhandling.

De sidste mange uger, før Anton meldte sin ankomst, har Jakob arbejdet på højtryk for at komme så langt som muligt med matematikken. Jeg har haft fem ugers barsel før termin, så jeg har haft god tid til at være husmor, forsker og administrator. Det har betydet, at fryseren blev fyldt med hjemmelavede færdigretter, at jeg fik indsendt en artikel, og at jeg fik ordnet alt det praktiske såsom testamente, livsforsikring, venteliste til børnepasning osv. Da jeg så småt begyndte at kede mig, og Jakob netop havde afsluttet matematikken i den sidste essentielle del af hans arbejde, ankom Anton. Timingen kunne ikke være bedre, og det var endda kun 5 minutter fra at være på terminsdatoen.

Fødslen gik rigtig fint og meget hurtig. Der gik kun 3,5 time fra vandet gik, som det første, til han var her d. 30. maj. Kampvægten var 3280 g, og vi målte ham selv til 53 cm, da de ikke målte på sygehuset. Næste dag tog vi hjem, trætte, spændte og meget glade.

De første par uger er gået med at finde ud af, hvordan man er nogens forældre (noget vi nok kommer til at arbejde videre med de næste mange år) og at lære den lille mand at kende. Han opfører sig meget eksemplarisk, så længe mælkebaren er åben døgnet rundt og bleen også bliver skiftet med jævne mellemrum. Diætistmoren er meget glad for, at amningen går rigtig godt og at han tager på. Jakob er supergod til at ordne alt det praktiske med madlavning, vasketøj, oprydning plus at hjælpe med alt det, der ikke kræver et indbygget mejeri. Jeg ved ikke, hvad vi havde gjort uden ham.

I de første par uger har vi også haft besøg af bedsteforældrene og været på kommunekontoret og fået ham registreret. Da vi ikke bor i Danmark, skal han ikke registreres i Danmark, og han får heller ikke noget CPR nummer, før vi flytter tilbage. Det virker ret underligt, når han er dansk statsborger. Vi skal dog på ambassaden i London inden for den nærmeste tid efter et pas, så vi kan komme hjem på sommerferie i august.

Nu er Jakob tilbage på kontoret og skriver på livet løs, men kommer tidligt hjem, hygger med Anton og laver mad. Anton og jeg har fået lidt gang i det sociale liv. Vi har været på baby cafe på

det lokale children’s centre (børnecenter) et par gange. Det er et kommunalt tilbud med hjælp til amning og socialt samvær med andre mødre og børn. De afholder også mange kurser og andre gode ting. I dag får vi besøg af nogle af mine veninder. Vi har også et ugentligt møde med de andre fra vores fødselsforberedelseskursus, men det er nu ikke lykkedes os at komme afsted endnu. Gruppen er spredt over hele byen, og det er lidt bøvlet at mødes. Jeg er heldigvis blevet adopteret af min venindes gruppe, hvor der tilfældigvis er 5, der bor lige rundt om hjørnet (bogstavligt talt – vores nabo er med). Så jeg ser derfor frem til en hyggelig barsel i Summertown. Så længe der kun er arrangeret en ting om dagen, så jeg kan få mig en lur eller to i løbet af dagen er alt godt.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Anton. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s