Musikalsk weekend

I den netop forgange weekend, har vi været noget mere kulturelle, end vi længe har været. Lørdag aften var vi en tur til koncert i London, og søndag aften var det ‘koncert’ i Oxford. Søndagens arrangement, var ikke en decideret koncert, men den årlige julegudstjeneste på Jesus College. Her var det, det 30 mand store kor, der sang for i julesalmerne. Det lød vanvittigt godt. Det er altid en ret hyggelig gudstjeneste, for alt lyset bliver slukket, og rummet er kun oplyst af de små stearinlys, som hver person sidder med. En rigtig hyggelig måde, at starte julesæsonen på.

Lørdagens koncert havde et meget stort dansk islæt. Ikke nok med, at der på scenen var der 60% danskere og 20% islændinge og 20% færinge, så var publikum også en hel del mere blonde, end den gennemsnitlige britiske befolkning. Tina Dickow, eller Tina Dico som hun hedder på udenlandsk, er i øjeblikket på en miniturne i Europa, og her lagde hun vejen forbi London, hvor hun boede inden karrieren for alvor tog fart. Med sig på scenen havde hun to danske musikere, hendes islandske mand, og færøske Teitur til opvarmning. Setlisten var pakket med mange numre fra det nyligt udgivne album, men heldigvis var der også masser af klassikere fra det efterhånden ret store bagkatalog.

Beklager kvaliteten, men iPhones virker bedst, hvis der er masser af lys.

Beklager kvaliteten, men iPhones virker bedst, hvis der er masser af lys.

Eftersom Dickow har været på Europaturne, må der være en ikke-dansk fanskare, men det var tydeligt, at langt størstedelen af publikum var født i Danmark. Som nævnt var det ikke blot tydeligt fra hårfarven, men der blev talt dansk overalt omkring os. Var man ikke blevet overbevist om etniciteten på publikum, så blev det helt tydeligt, fra den store begejstring, der opstod, da akkorderne til sagen “Copenhagen” blev slået an. En sang Dickow selv nævnte, mest handlede om at huske at være tilstede, hvor man nu en gang befandt sig. Derfor kunne sangen handle om en hvilken som helst anden by med fire stavelser, og så nævnte hun selv Åbyhøj (som dog kun har tre stavelser), for at lave en reference til hendes egen hjemegn, hvortil der også var en del bifald – vi var bestemt ikke de eneste århusianere i London den aften.

Koncerten foregik på et ret lille spillested, der var helt udsolgt. Det har vist været et gammelt teater, der nu bliver brugt til koncerter. Vi sad på anden balkon, og havde fint udsyn over det hele. En intimkoncert er nok en del mindre, end denne koncert, men stedet var ikke større, end at den sidste sang blev sunget uden mikrofon, og at det sagtens kunne høres af alle.

Det var en fremragende koncert. Det er fantastisk, hvad en akustisk guitar, gode tekster og en blændende sangstemme kan gøre. Det står noget i kontrast til den autotunede og trommemaskinedominerede musik, der efterhånden dominerer på FM-båndet. Vi har tidligere været til Tina Dickow koncert, og det her var bestemt ikke sidste gang.

Reklamer

Om Jakob

Mathematical Consultant at the Smith Institute.
Dette indlæg blev udgivet i Kultur. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s