Fieldsmedaljerne 2014

I tirsdags blev matematikkens svar på en Nobelpris uddelt. Det sker kun hvert fjerde år, på den internationale kongres for matematikere. Kongressen bliver i år afholdt i Seoul, og jeg har den store fornøjelse, at være blandt deltagerne.

Familiebilledet, med de fire Fieldsmedalister, Nevanlinna-, Gauss- og Chern-pris prisvindere. I midten i den grønne jakke er Sydkoreas præsident. Derudover er der præsidenten for den internationale matematiske union.

Fields-medaljen er noget sværere at få end Nobelprisen. Nobelprisen bliver hovedsageligt (i hvert fald når vi taler om fysik) givet til ældre forskere, der for mange år siden gjorde en opdagelse, men som først med tiden har vist sig, at være vigtig. F.eks. sidste års vinder, Peter Higgs, hans teoretiske opdagelser var helt tilbage i 1964, men man skulle først finde partiklen før, at man kunne give Nobelprisen. Man burde jo nok have givet ham den noget før, blot fordi hans arbejde har genereret så meget teoretisk fysik som det har. Nobelprisen udgives dog hovedsageligt for ikke-teoretisk arbejde.
For at modtage Fields-medaljen må man ikke være fyldt 40 år, 1. januar det år medaljen uddeles. Det er en pris der gives for den exceptionelle matematik vedkommende har lavet, men også for fremtidige muligheder for medalisten. 

Hidtil har det været et ‘young man’s game’. Medaljen, der er udgivet siden 1936, er aldrig blevet givet til en kvinde – før i tirsdags. Den ene af de fire modtagere var Maryam Mirzakhani, fra Stanford.

Vinderne blev præsenteret med en lille video, og her er Maryams. Videoen er ret flot, og er bestemt et kig værd.

Der havde været meget snak om, at det muligvis var en fra Oxford, der skulle have en medalje i år. Desværre blev det ikke sådan, til gengæld fik Warwick University, der ligger en times tid fra Oxford en medalje. Warwick er normalt ikke i den kategori af universiteter, der trækker Fieldsmedaljer til sig, så det er de vist ret stolte af. De tre andre vindere var, Arthur Avila (IMPA i Brasilien), Manjul Barghava (Princeton) og Martin Hairer fra Warwick.

Udover Fieldsmedaljen blev der også uddelt fire andre priser, Nevanlinna-, Gauss-, Chern- og Leelavati-priserne.

Det var en noget speciel oplevelse at være med til åbningen. Først og fremmest var sikkerheden helt i top. Vi skulle have vores pas tjekket, tasker skulle gennemlyses, og jeg skulle tage et billede for at bevise, at det var et fungerende kamera. Derudover havde de opsat varmescannere, så de kunne se, om nogen var syge, i så fald var man nok ikke blevet lukket ind i salen. Den meget høje sikkerhed skyldtes, at Koreas præsident overværede åbningen.

Præsident Park Geun-hye.

Præsidenten, en minister for udannelse og teknologi (eller noget i den retning), formand for den lokale planlægningskomite, og formanden for den internationale matematiske union blev alle placeret på scenen. Hver i sin stol. Præsidenten blev placeret bag et stort skrivebord i mørkt træ. Man skulle ikke tage fejl af, hvem der var den vigtigste på podiet.
Det hele var meget formelt. Når en taler startede med at tale, adresserede vedkommede sig først og fremmest til præsidenten, så ministeren, og så tilhørerne i salen. Derudover blev der bukket mange gange for præsidenten. Jo, det er noget særligt, at være præsident i Korea.

Der var lavet en video, der skulle skyde festlighederne i gang, og det var meget koreansk. Det var med meget dramatisk musik, tal, der fløj gennem tid og rum for at illustrere, at der er matematik i alt, osv. osv. Det var tydeligt, at koreanerne var meget stolte af, at de kunne afholde kongressen. Det blev nævnt adskillige gange, at de først blev medlem af IMU i 1988, og siden har bevæget sig hurtigt op gennem niveauerne. Det blev også understreget, at den store satsning på uddannelse og særligt matematik var en af hovedårsagerne til, at landet har udviklet sig så økonomisk godt, som det er sket siden koreakrigen. Efter krigen var landet helt ødelagt, og man skulle opbygge alt igen. Herunder uddannelsesystemet, og da kom matematik helt i centrum. De er meget stolte af, at de har så store virksomheder som Samsung og Hyundai. Jeg tror det er godt, at det var et land som Sydkorea, der fik værstskabet, fordi i et land som Danmark havde det ikke betydet en disse. For at få maksimalt ud af værtskabet, er 2014 blevet til officielt matematikår i Sydkorea.

Konferencen fortsætter helt frem til 21. august. 

Reklamer

Om Jakob

Mathematical Consultant at the Smith Institute.
Dette indlæg blev udgivet i Matematik. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s