Motorsportsdalen

Søndag var sportsverdenes øjne for en stund ikke fast rettet mod sandstrande, solskin og fodbold i Brasilien, men mod England. Hele tre verdensomspændende sportsbegivenheder fandt sted på samme tid. Finalen i herrernes Wimbledon tennisturnering. Tour de France var på besøg, og kørte anden etape fra Leeds til Harrogate, og sidst men ikke mindst blev den britiske afdeling af Formel 1-sæsonen afholdt på Silverstone, 40 minutters kørsel nord for Oxford.

Man skulle ikke lige tro det, men af de elleve hold der udgør dette års Formel 1-felt har otte hovedkvarter i det, der kaldes ‘motorsportsdalen’ (‘Motorsports valley’), som er en del af West Midlands og Oxfordshire. Faktisk har både Lotus, Williams, Marussia og Caterham hjemme i Oxfordshire, mens Mercedes og Force India ligger i Northamptonshire og McLaren i Surrey og Red Bull i Bukinghamshire. Det er kun Ferrari og Toro Rosso, der har base i Italien, og Sauber i Schweiz, der ikke er til stede i motorsportsdalen.

Men hvorfor, ligger de alle lige her? og hvad betyder det for Englands økonomi? BBC havde sidste år i forbindelse med det engelske grand prix en artikel, der forsøgte at besvare netop de spørgsmål.

De tørre tal først. Det er estimeret, at rundt regnet 3.500 virksomheder har forbindelse til motorsportsindustrien i England, og heraf langt, langt størstedelen i motorsportsdalen. I disse virksomheder arbejder ca. 40.000 mennesker, og motorsportsindustrien har en omsætning på ca. £6 mia (ca. 56 mia kr. i dagens kurs). Det er big business.

Hvorfor lige Oxfordshire? Historik. Ikke fordi, at der er masser af gamle pæne sandstensbygninger i Oxford. Det kan man ikke bruge til noget, når man forsøger at få bil så hurtigt som muligt rundt på de godt 305 km, der udgør et Formel 1-løb. I løbet af anden verdenskrig var området spækket med flyvepladser, og der boede masser af flyingeniører i området. Da krigen var slut var der ikke meget at lave for dem mere, så de begyndte at bygge letvægtsbiler, som de kørte ræs med på de gamle flyvepladser. Silverstone-banen var faktisk en gammel flyveplads. Det tiltrak andre folk der ville køre ræs, og med dem leverandører af udstyr. Senere er det på grund af områdets beliggenhed med gode store motorveje, og lufthavne, der gjorde det nemt for fabrikkerne, at komme til Silverstone for at teste bilerne, og så endte de med at slå sig ned i området.

I en sport der i den grad er så international er det pudsigt, at 72% af holdene ligger indenfor en times kørsel af hinanden. Jeg var i hvert fald også meget overrasket. Særligt at hold som Mercedes, der er udstillingsvindue for et tysk bilmærke, og Force India, der har et indisk flag på bilen, og Marussia, der er ejet af en russer, alle ligger her i England. Det er nok fordi, at ekspertisen allerede var samlet et sted, og hvis man vil have fat i de bedste ingeniører, der alle bor det samme sted, er det smart, at slå sig ned der. Det er naturligvis en kæmpe fordel for ingeniørerne, i og med, at et jobskifte ikke betyder en flytning af familie. Et lille hold som Sauber i Schweiz har muligvis svært ved at tiltrække de bedste folk, når de ligger isoleret i de schweiziske alper (Ferrari og Toro Rosso ligger begge meget tæt på Bologna i Italien).

Statistikken taler sit tydelige sprog: 17 ud af 19 løb blev sidste år vundet af en engelsk bygget bil. I år er det blevet til 9 ud af 9 sejre, og faktisk har der været britisk producerede biler på alle podiepladser pånær en tredjeplads i det kinesiske grand prix, hvor Fernando Alonso fik en tredjeplads. Historisk har briterne vundet 39 konstruktørmesterskaber, mens italienerne kun har fået 16 og franskmændene en enkelt. Go Britain!

Reklamer

Om Jakob

Mathematical Consultant at the Smith Institute.
Dette indlæg blev udgivet i Sport. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s