New York

Som jeg nævnte i sidste indlæg har vi været på en uges ferie i New York. Selvom vi nu efterhånden har været i USA et par gange, har destinationen aldrig været New York. Vi kom igennem New York for et par år siden, hvor vi kørte rundt i USA, men besluttede os for at springe byen over, da der simpelthen var for meget at se, og vores tid var begrænset.

Udsigten fra toppen af Rockefeller Center. Fantastisk udsigt over hele byen. Mængden af lys er utrolig. Lyset på Times Squre kan ses nederst til højre.

Udsigten fra toppen af Rockefeller Center. Fantastisk udsigt over hele byen. Mængden af lys er utrolig. Lyset på Times Squre kan ses nederst til højre.

For at komme til Michigan skulle jeg mellemlande i New York både på vej ud og hjem, og derfor var det jo oplagt at bruge et par dage i byen. Julie var heldigvis med på ideen, og mødte mig i byen. Et lille tip, hvis man overvejer at tage til New York. Sørg for at billetterne dækker samlet set en hel weekend, dvs. hvis du flyver lørdag skal du flyve hjem igen lørdag. Hvis du ikke har en hel weekend opfatter flyselskabet dig som forretningsrejsende, og din billet bliver markant dyrere. Julie fløj lørdag, og det var meningen, at vi ville tage hjem den efterfølgende fredag. Ved at flyve hjem lørdag i stedet sparrede vi ca. 1.000 kr. (mere end nok til at betale en ekstra overnatning).

En tilfældig gade på Manhattan.

En tilfældig gade på Manhattan.

Vi havde lejet en lejlighed gennem AirBnB.com, og fik en fin et-værelseslejlighed i East Village (meget central på Manhattan, og et perfekt udgangspunkt for en uges ferie) billigere end et usselt hotel ude ved New Jersey Turnpike. East Village er et af New Yorks mere hippe kvarterer, med masser af rigtig gode restauranter og hyggelig atmosfære. Julie’s favorit var Laboratorio del Gelato, som hver dag havde 40 forskellige typer af is.

Katz' deli er en af de mest kendte delikatesser i New York, og hvis man er i East Village er Katz' næsten et must.

Katz’ deli er en af de mest kendte delikatesser i New York, og hvis man er i East Village er Katz’ næsten et must.

Vi havde en dejlig uge, hvor vi fik set mange af de klassiske turistattraktioner: frihedsgudinden, 9/11-memorial, central park, musical på Broadway, udsigt over byen fra toppen af en skyskraber, og en masse andet. Vi fik også set noget, hvor turistkoncentrationen var noget lavere. Jeg har en ven, der læste matematik et år i Oxford, men tog tilbage til New York efter et år, og arbejder nu i finansindustrien. Han bor sammen med sin kæreste i Brooklyn, og vi mødtes en eftermiddag, hvor han viste os Brooklyn, som er et superhyggeligt sted (væk fra højhusene og larmen på Manhattan). Om aftenen spiste vi på en lille restaurant i Brooklyn. Maden var helt eminent. Brooklyn var en rigtig god oplevelse, som vi nok ikke ville have haft, hvis vi ikke havde haft en kontakt, da vi ellers ville have holdt os til Manhattan.

IMG_8331

 

Det obligatoriske 'ben-op'-billede, som alle gymnaster skal lave.

Det obligatoriske ‘ben-op’-billede, som alle gymnaster skal lave.

Julie lod sig overtale til, at vi besøgte Museum of Mathematics. Et interaktivt museum, a la Experimentarium, der handler om matematik. Jeg var mest interesseret i at se, hvordan de formåede at formidle matematik på en sjov og lærerig måde. Udover os, var der fire skoleklasser. Eleverne var ret små, så jeg ved ikke, hvormeget de rent faktisk fik ud af besøget. Hvis de har haft en sjov dag på MoMath, kan det være med til at forbedre matematiks image, som for nogle kan være en smule støvet, og så er  museets mål måske opfyldt. Der var nu masser af ting man kunne lære, hvis man gav sig selv tid til at tænke lidt over, hvad udstillingerne handlede om. Desværre var en del udstillinger gået i stykker, og når man ser den hårde behandling en flok seks-årige giver tingene forstår man egentlig godt hvorfor. En meget interessant ting var, at som indgangsbillet fik man et id-skilt, og når man gik rundt til de forskellige udstillinger, var der en computerskærm, hvor man kunne få information om udstillingen. Når man kom hen til skærmen vidste computeren hvem der var kommet, og den vidste, at du gerne ville have den komplicerede forklaring på et emne, fordi det ville du have sidste gang. I og med, at det var interaktivt, var der flere udstillinger, hvor du enten havde lavet en geometrisk figur, gennemført en bane på x sekunder osv. Det var altsammen gemt i dit id-skilt og du kunne få det tilsendt på en mail, eller din Facebook-konto når du tjekkede ud. Fedt. I en af udstillingerne kunne man lave sin egen geometriske figur som løsningsmængden til en ligning. Koefficienterne i ligningen kunne man ændre ved at dreje på nogle knapper, og se, hvordan figuren (dvs. løsningsmængden til ligningen) ændrede sig. For en geometer som mig, var det en virkelig fed måde at se min matematik komme til live. MoMath kan helt sikkert anbefales, hvis man vil besøge et museum, der formidler videnskab på en moderne og sjov måde. Tilmed ligger det centralt på Manhattan, meget tæt på Flatiron building og altså ca. 10 min syd for Times Square.

MoMath.

MoMath.

Det ovenstående er overstrøet med billeder, men der er naturligvis masser af andre billeder, som du kan finde her.

Det nybyggede World Trade Center (eller Freedom Tower som det også kaldes).

Det nybyggede World Trade Center (eller Freedom Tower som det også kaldes).

Reklamer

Om Jakob

Mathematical Consultant at the Smith Institute.
Dette indlæg blev udgivet i Foto, Rejse. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s