Benefits street

Tænder du for fjernsynet i bedste sendetid, er der god sandsynlighed for, at zapper forbi et program, hvis oprindelse er England. Fredag aftens store seermagneter som X-Factor,  Vild med Dans (‘Strictly Come Dancing’), og Husk Lige Tandbørsten er alle engelske koncepter købt af danske produktionsselskaber, og lavet i en dansk version.

Det er ikke kun de tre jeg nævnte ovenfor, listen er enddog meget lang. Et uddrag af listen er: Den store bagedyst (‘Great British Bake Off’), Masterchef, Hvem vil være millionær, Talent, Dagens Mand (‘Take me out’), Pengene på bordet, Til middag hos, Wipeout, Robinson (konceptet udviklet til engelsk tv tilbage i 1992, men blev først vist på TV i Sverige i 1997), Det svageste led.

Disse er blot de konceptprogrammer, der er lavet til en dansk udgave, og derfor ser danske ud. Derudover er der alle programmerne, der er direkte importeret, og som blot har fået danske undertekster. Heriblandt alle dokumentarer, komedie-, reality- og dramaserier som Morse, Lewis, Barnaby og alle de andre, der udfylder sendefladen.

Skal man finde det næste store TV-hit, er det derfor en god idé, at se på, hvad der er stort i England for tiden: Benefits Street – eller Bistandsvej som serien nok kommer til at hedde på dansk.

I Benefits Street følger man livet på James Turner Street i en forstad til Birmingham. Her er over 90% af beboerne på bistand. I programmet følger man beboere på bistand, der ofte ingen motivation har for at finde et arbejde. Man ser nogle beboere begå butikstyveri, eller på andre måder begå småkriminalitet for at skaffe penge til mad til deres familier. I programrækken møder man dog enkelte med ambitioner, men fokus er klart andetsteds. Serien forsøger også at vise, at der armoden til trods er en fællesskabsfølelse, hvor beboere hjælper hinanden i svære tider, f.eks. med at komme ud af stofmisbrug.

Produktionsselskabet kalder selv programmet for en dokumentar, men grænsen mellem dokumentar og reality program, hvor virkeligheden bliver klippet efter producerens agenda, synes dog en smule udvisket.

Første program var det mest kontroversielle. Beboere ses begå bistandssvindel, at de gror cannabis, og butikstyveri. Programmet indeholder en ‘guide’ til, hvordan man rapser designertøj og får sikkerhedsmærket fjernet. En beboer tager gratis turistmagasiner fra hotel lobbyer og sælger dem på gaden for £2.50, mens en anden sælger små poser sukker og vaskepulver til 50p stykket. Fællesskabet bliver illustreret af ‘Hvide Dee’ (“White Dee”), der fremstilles som hele gadens ‘mor’ (fordi alle spørger hende til råds), hjælper ‘Sorte Dee’ (“Black Dee”) da hun bliver truet med at blive sat på gaden, og hun hjælper en anden beboer med at stoppe sit stofmisbrug.

‘White Dee’ og ‘Black Dee’.

TV-programmet, der blev sendt på Channel 4, har naturligvis ført til stor debat i England. Socialt bedrageri er blevet diskuteret i parlamentet, og her er programmet blevet brugt som eksempel. Tilbage i 2012 vedtog parlamentet en velfærdsreform, der har været meget kritiseret efterfølgende. Socialminister Iain Duncan Smith, har brugt programmet til, at understrege nødvendigheden af reformer på velfærdsområdet.
Derudover har det engelske radio- og TV-nævn, Ofcom, modtaget omkring 1.000 klager fra seere, der bl.a. er utilfredse med, at der bliver vist så direkte lovovertrædelser på TV. Derudover har beboerne selv også klaget, da de mener, at der i redigeringen er sket en fordrejning af sandheden. Ofcom har, efter sidste program er blevet sendt, iværksat en undersøgelse programmet.

Programmerne havde i gennemsnit 5 millioner seere, hvilket var ca. 15% af alle seere, mere end Channel 4 har haft siden 2012, hvor de viste paraolympiadens afslutningsceremoni.

 

Reklamer

Om Jakob

Mathematical Consultant at the Smith Institute.
Dette indlæg blev udgivet i Kultur, UK. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s