Studenterkonsulenterne

For nylig skrev jeg om universitets karrierevejledning. Jeg nævnte GRAD Challenge som et eksempel på, hvordan universitetet kan gøre de studerende mere opmærksomme på de egenskaber og kvalifikationer, de har opnået under deres uddannelse, udover de rent faglige.

Karrierevejledningen har dog også masser af andre projekter. I det seneste semester har jeg været en del af Studenterkonsulenterne. Det er ikke nogen hemmelighed, at mange universitetsstuderende ender som en eller anden form for konsulent, når de er færdige. Kampen om at få et job hos de store konsulenthuse er dog stor. Hvis man har en eller anden form for konsulenterfaring allerede, er man godt på vej til et job. Men, hvordan skal man skaffe sig det, når man kun er studerende? Jeg ved ikke om konsulentverdenen er noget for mig, men hvordan kan jeg bestemme det, uden at have prøvet det af? Netop derfor har karrierevejledningen oprettet Studenterkonsulenterne.

Lokale Oxford-firmaer, velgørende organisationer eller lignende kan komme med et problem til Studenterkonsulenterne og få gratis hjælp. En gruppe på 4-5 studerende vil så arbejde med problemet i et semester, og til sidst præsentere deres løsning. Det giver de studerende helt konkret erfaring med klassisk konsulentarbejde, og vil derfor give dem en enorm fordel til eventuelle jobsamtaler.

Som sagt, har jeg i det seneste semester været en del af projektet. Min gruppe skulle hjælpe en forening, BikeSafe, der gerne ville bygge en 5 km lang cykelsti fra Eynsham til Botley (en forstad til Oxford), langs en trafikeret, snørklet vej, hvor der blev kørt meget stærkt. Ikke lige frem cykelvenligt.

Strækningen BikeSafe ønsker at bygge en cykelsti langs.

Strækningen BikeSafe ønsker at bygge en cykelsti langs.

I Eynsham bor der godt 3.500 mennesker, og en stor del af disse arbejder i Oxford. Det er praktisk talt ikke muligt for dem, at pendle på arbejde i Oxford på cykel i dag, til det er vejen alt for trafikkeret. BikeSafe har tidligere fået hjælp til at lave nogle indledende forbrugerundersøgelser, der skulle vise at behovet for cykelstien var stort. Vores projekt var at lave en Cost-Benefit analyse af projektet. Altså opveje fordele mod omkostninger, og se, om det kunne betale sig økonomisk at bygge cykelstien. For en dansker, hvor veje automatisk fødes med cykelstier, kan det lyde overraskende, at kommunen ikke bare ville bygge en cykelsti. Der var dog mange udfordringer forbundet med at bygge cykelstien. Vejen er relativt snæver, ret kringlet og ikke rigtig plads til at lave en cykelsti. Derudover går vejen gennem nogle vådområder, der er fredede, så det er ikke bare så lige til, som man kunne håbe. BikeSafe havde fået en entreprenør, til at lave de første beregninger af, hvad en cykelsti ville koste:  £1 mio – eller 9 millioner danske kroner – for 5 km cykelsti. For at overbevise kommunen om at punge ud til en cykelsti i den kaliber, var det nødvendigt med en cost-benefit analyse.

I min gruppe var vi fire studerende. En læste bachelor i statskundskab og økonomi, en læste bachelor i kemi, mens den sidste læste en master i historie – og så var der mig. Vi havde en ret bred baggrund, men fælles for os var, at ingen af havde nogen som helst erfaring med cost-benefit analyser. Hvor skulle vi starte? Hvad er vigtigt, hvordan kan vi sætte pris på, at brugere føler sig mere sikre på en cykelsti, end når de kører på vejen? Og hvad kan denne pris være? Hvormange biler kører der i dag på vejen, og hvor mange af dem kan vi flytte over på cykelstien?

En af de største positive faktorer, er reducerede omkostninger i sygehusvæsnet, fordi folk bliver mindre syge, hvis de er mere aktive. Den første gruppe havde fokuseret på det spørgsmål, og var kommet frem til, at man kunne spare omkring £80.000 om året. Det er jo en hel del. BikeSafe ville dog gerne vide, om der ikke var andre positive effekter, som kunne spytte betragteligt i kassen. De havde lavet nogle testkørsler i morgentrafikken, der viste, at cyklister ville komme meget hurtigere til centrum af Oxford end buspassagerer eller bilister. En vigtig del af vores job var så, at undersøge, hvordan denne besparelse kunne omsættes til et pengebeløb.

Der var flere ting, som var galt med BikeSafes metodik, så vi ville være uafhængige af deres undersøgelser. Men hvordan estimerer man den gennemsnitlige køretid fra Eynsham til centrum af Oxford i myldretiden? Man kunne naturligvis se på busplanen, og bruge det som et estimat. Bustiderne har dog meget store udsving fra dag til dag, og hvordan kunne vi lige bestemme standardafvigelsen? Der var selvsagt mange ting vi skulle overveje. I sidste ende fik vi dog fat i nogle meget flinke mennesker fra kommunen, som gav os noget utroligt brugbart data. Det viser sig, at langs alle større veje i Oxfordshire, har kommunen opsat trafikkameraer, og disse kan måle hastigheder, tælle biler og alt muligt andet. Bl.a. har de et nummerpladegenkendingssytem indbygget, således, at man nemt kan finde ud af, hvor lang tid det rent faktisk tager at køre mellem to trafikkameraer. Kommunen viste sig at have enddog en hel del data, så vi kunne få en ret præcist gennemsnitlig køretid i morgen og eftermiddagstrafikken. Desværre for BikeSafe viste det sig, at man slet ikke kunne spare noget tid, men derimod rent faktisk satte tid til. Det de troede var en gevinst for dem, viste sig at være en udgift.

Vi undersøgte også mange andre parametre, men der var ikke rigtig noget, der virkelig gav   besparelser på samme skala som sundhedseffekten.

For at samle det hele i en stor beregning, blev det min opgave, at opbygge et Excel regneark, der tager højde for inflation, vækst i BNP, discount-faktorer der skal bruges for at sammenligne tal fra forskellige tidsperioder, og meget, meget andet. Slutresultatet blev et regneark, hvor man nemt kan ændre de forskellige input-parametre, for at se, hvordan den endelige cost-benefit ratio kom til at se ud.

Konklusionen på opgaven var dog, at over den 25-årige levetid cykelstien er estimeret til at have, vil den betale sig selv hjem en enkelt gang og en lille smule mere til. Vi endte på en cost-benefit ratio på mellem 1,03 og 1,10. Rent teoretisk kan det derfor godt betale sig at bygge cykelstien, men da der er lavvande i kommunekassen, er det nok ikke det projekt, der står først for i rækken.

Det var et meget interessant projekt at være med i. Helt konkret ved jeg nu en masse om cost-benefit analyser, specielt for cykelstier. Men det gav også et godt indblik i, hvad det vil sige, at være konsulent. Jeg lærte en del om, hvordan jeg med min matematiske baggrund kan bidrage til et samarbejde. Sidst men ikke mindst en del om projekthåndtering, og samarbejde mellem forskellige faggrupper.

Skulle du have lyst til at se den endelige rapport, så kan du læse den lige her.

Reklamer

Om Jakob

Mathematical Consultant at the Smith Institute.
Dette indlæg blev udgivet i Karrierevejledning, University of Oxford. Bogmærk permalinket.

Et svar til Studenterkonsulenterne

  1. Pingback: Nye udfordringer | Julie & Jakob i Oxford

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s