Kvalifikationer

Den danske uddannelsesminister, Morten Østergaard, har op til jul bedyret en større omstrukturering af de danske universitetsuddannelser. Venstre er hoppet med på vognen, og har foreslået, at ændre på finansieringen af universiteterne, således at nogle af pengene først bliver udløst, når de studerende står med et job i hånden. Såvidt jeg har forstået, så er det hele for at højne kvaliteten af uddannelserne, som politikerne åbenbart mener er for dårlig. Logikken syntes at være, at fordi vi står med arbejdsløse akademikere, så har den faglige kvalitet af deres uddannelse været for dårlig.

Jeg vil ikke påstå, at der ikke findes dårlige universitetsuddannelser. Omvendt vil jeg være forsigtig med at påstå, at det er kvaliteten der fejler noget. Det er dog et meget godt tidspunkt at støve min gamle kæphest af: karriererådgivning.
For snart to år siden skrev jeg om, hvad University of Oxford tilbyder sine studerende.

Jeg er nu i den sidste halvdel af min ph.d.-uddannelse, og er begyndt at overveje, hvad fremtiden skal bringe. Jeg ved det ikke endnu, men jeg har overvejet det meget. Hvilke muligheder har jeg som matematiker, hvis jeg ikke vil blive i universitetsverdenen? Hvilke slags jobs kan jeg varetage? Hvad vil jeg være god til, som ikke direkte er matematik? Den slags spørgsmål skal jeg ufravigeligt finde svar på – men hvordan gør man lige det? Mens jeg forsøgte, at finde svar tikkede der en mail ind i min indboks. Fra karrierevejledningen. De ville blot gøre opmærksomme på, at de havde et kursus, GRAD Challenge, for alle ph.d.-studerende der var i gang med den sidste del af deres uddannelse. Et tre-dages kursus, hvor man ville blive klogere på sig selv, og ikke mindst, hvilke kvalifikationer man har fået med fra sit studie udover de rent faglige. F.eks. lærte jeg en del om, hvordan jeg kan bidrage til teamwork (noget vi ikke har gjort ret meget i på matematik, her er det hver mand for sig selv), og hvordan jeg kan sætte ord på og udtrække nogle kvalifikationer fra mit arbejde, og den måde jeg arbejder på. Det vil helt sikkert gøre mit CV meget mere interessant for en kommende arbejdsgiver, og give mig en større chance for at få et job.

Det mest interessante ved kurset var bestemt, at blive sat til at løse nogle problemstillinger, som aldrig ville opstå i mit daglige arbejde. Vi var inddelt i grupper på 10 personer, med en god spredning på de faglige baggrunde. Det var meget interessant at se andres tilgange til problemløsning. Det, som var naturligt for mig, og som jeg troede alle tilgik løsning af problemer, var i virkeligheden et produkt af min matematiske uddannelse. Når der i en jobannonce står, at man skal have en analytisk tilgang til problemløsning, så ved jeg nu, hvad det betyder, og hvordan det passer på mig selv – og ikke mindst, hvorfor det ikke er alle, der tager samme tilgang. Vigtigst af alt er dog, at jeg nu har et eksempel på analytisk problemløsning, der ikke involverer løsning af den matematikopgave.

En af de øvelser vi havde, var et rollespil, hvor min gruppe repræsenterede et rensningsanlæg. Situationen var den, at der var gået hul på en kloakledning mellem en kemikaliefabrik og rensningsanlægget. Hullet var ved et nybygget boligkvarter, og spildevandet truede med at ville oversvømme kvarterets haver. Hver gruppe repræsenterede forskellige organisationer, der havde aktier i problemet. Vores gruppe var som sagt rensningsanlægget, og vi havde naturligvis, i samarbejde med kemikaliefabrikken, ansvaret for at få lukket hullet så hurtigt som muligt. Vi skulle tage stilling til, hvilken af to forskellige løsningsmodeller vi skulle bruge. Vi havde fået en del materiale udleveret, og blandt dette, var der en priser på, hvad det ville koste at leje tankbiler osv. Den ene af de to løsninger var en hurtig løsning, som ville reparere hullet her og nu, men det ville muligvis gå i stykker senere. Den anden løsning var en permanent reparation. Mens resten af gruppen diskuterede, hvilken af de to løsninger vi skulle bruge, og forsøgte at lave en aftale med kemikaliefabrikken, regnede jeg på tallene for at se på prisforskellen på de to løsninger – og om det overhovedet var praktisk muligt at lave en permanent løsning. Den permanente løsning var meget dyrere end den hurtige løsning. Der var dog bedre PR i at vælge den permanente løsning, så det var, hvad vi valgte at gøre. Der skete dog nogle udviklinger i løbet af den time, som ‘spillet’ foregik, som gjorde, at den permanente løsning ikke ville fungere. Det vidste man dog kun, hvis man havde regnet på tallene, og forsøgt at få logistikken med tankbilerne til at gå op. Min løsningsmetode var altså at se på tallene og det data, der var til rådighed, analysere de forskellige løsningsmodeller og på baggrund af det tage en beslutning. Langt størstedelen af gruppen var mere fokuseret på, at finde den løsning, der ville skabe mindst skade på langt sigt, og minimere de PR-mæssige skader situationen havde forvoldt på rensningsanlæggets image. Der var fordele og ulemper ved begge tilgange, f.eks. var min noget langsommere, fordi der var en del materiale, der skulle læses og bearbejdes. Det overblik som en mere analytisk tilgang til løsningsmodellerne og deres konsekvenser gav, var i sidste ende udslagsgivende for, hvilken løsning vi valgte.

Er man til jobsamtale, og der i jobopslaget står, at man skal have en analytisk tilgang til problemløsning, er det meget oplagt at bede om et konkret eksempel på dette til jobsamtalen. Efter GRAD Challenge har jeg nu dette meget konkrete eksempel, og det vil helt klart være en stor hjælp i en jobsamtale.

Reklamer

Om Jakob

Mathematical Consultant at the Smith Institute.
Dette indlæg blev udgivet i Karrierevejledning, University of Oxford. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s