Riddere

Den engelske Dronning Elizabeth uddeler, hvert år op til nytår, de mange ordner, der findes i det engelske kongehus. I år er der i alt uddelt 1.195 ordner. Disse er fordelt på mange forskellige typer af ordner. Den laveste er en fortjentsmedalje (British Empire Medal), derefter er der Member of the Order of the British Empire, og derefter Officer of the Order of the British Empire. Det er alle ordner, hvor man ikke må ændre på sin titel – hvis man er “member” eller “officer”, må man dog tilføje MBE eller OBE efter sit navn. Disse ordner bliver mange gange uddelt til mennesker, der har gjort et stort arbejde for deres lokaleområde. I år er det 74% af alle modtagere, der har fået deres orden på baggrund af arbejde i lokalområdet.

Det er naturligvis en stor ære at få en af de ovenstående ordner, men de ordner, som er mest opsigtsvækkende er riddertitlerne. Der, hvor man må kalde sig Sir eller Dame som titel. For at få fingrene i disse, skal man f.eks. have vundet Nobelprisen eller noget tilsvarende. I de seneste år er der gået ‘sport’ i, at give riddertitler til sportsmænd og kvinder. F.eks. fik Bradley Wiggins sidste år en riddertitel, fordi hans havde vundet stort set alt, hvad han stillede op i. I år var Beckham og Andy Murray favoritter til en titel, men fik den ikke. Muligvis fordi de stadig er aktive. Selvfølgelig er det flot, at Sir Bradley vinder OL guld og Tour de France samme år, men måske man skulle have ventet med at give Sir Bradley titlen, til han havde stillet cyklen i garagen.

For matematik i Oxford var det et specielt år. Min collegevejleder, Frances Kirwan, eller nu er hendes rette titel Dame Frances Kirwan, fik nemlig en Dame-titel, og er dermed kvindelig ridder. Dame Frances fik sin titel for sit matematiske arbejde, som er i geometri. (Hendes ph.d.-vejleder er faktisk min ph.d.-vejleders, ph.d.-vejleder – så rent matematisk er hun min faster). Når jeg ser hende efter nytår, er jeg nød til at spørge, om hun knælede og blev slået til ridder med et stort sværd.

I år blev, der uddelt 16 Dame-titler og 22 riddertitler. Hvoraf i alt tre gik til Oxford-professorer og ingen til Cambridge.

Det fulde liste kan findes her.

Reklamer

Om Jakob

Mathematical Consultant at the Smith Institute.
Dette indlæg blev udgivet i Balliol, Matematik, UK, University of Oxford. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s