Optagelsessamtaler

Det er den tid på året igen. Ja, det er snart jul, men det kan man ikke mærke i Oxford. De studerende blev sendt hjem på juleferie for to uger siden, og så skulle man tro, at julefreden sænkede sig over byen. Tværtimod. Det er nemlig den tid på året, hvor fremtiden for mange unge håbefulde studerende fra hele verden afgøres.

De har allerede været igennem en lang process, med ansøgninger, optagelsesprøver og nu er de kommet helt her til. Snublende tæt på at kunne læse, spise og sove i de samme steder, som igennem 800 år har produceret stribevis af genier i al slags forskning. Snublende tæt på det, der kan give en adgang til gode jobs efterfølgende. Der er meget på spil, og det kan mærkes i luften.

I de sidste to uger har der været optagelsesinterviews. Igen i år har jeg undervist på Jesus College, og igen i år hjalp jeg med, at interviewe kandidater til matematikprogrammet. Sidste år skrev jeg om optagelsesproceduren, og for ikke at gentage mig selv alt for meget, vil jeg blot henvise til det indlæg. Her vil jeg forsøge, at give et par fifs til, hvordan man kan gøre øge sine chancer for at blive optaget.

I år var ret interessant. Desværre var vores ansøgerfelt ikke helt så stærkt som de seneste par år. I år var tendensen, at tre store colleges, St John’s, Worcester og Merton havde sikret sig rigtig mange, og ikke mindst dygtige kandidater. De resterende 35 colleges havde tilsvarende fået færre ansøgninger. Hver ansøger skal angive et førsteprioritetscollege og et andetprioritetscollege. Heldigvis havde en del stærke ansøgere valgt os som andenprioritet.

Jeg er ikke klar over, hvorfor der er en større koncentration af studerende på de tre nævnte colleges. Der er ikke rigtigt et prestigepersepktiv som der f.eks. er i Cambridge, hvor det er bedre at have papirer fra Trinity College, end fra f.eks. Homerton College. Kvaliteten af undervisningen på vores colleges er den samme, da forelæsningerne er fælles og foregår på instituttet og ikke de enkelte colleges. Den undervisning, der er på college er de individuelle øvelser, hvor man i hvert fag mødes med sin tutor en time om ugen.
Vil man læse matematik her i Oxford, så kan man godt spekulere lidt i, ikke at ansøge hos de alt for store colleges. Hvis man er meget sikker på sig selv og sine egne kvaliteter, skal man naturligvis søge, hvor man helst vil hen. Man skal bare  huske på, at man skal slå kinesere, der er kommet i top 10 til verdens matematik olympiade, og har års træning i at klare de skriftlige optagelsesprøver i Oxford og Cambridge til perfektion. Disse personer skal man naturligvis også kæmpe mod på alle de andre colleges, men koncentrationen er bare ikke helt så stor der. Som jeg også skrev sidste år, skal man som dansker, ikke nødvendigvis være alt for bange for kineserne, for de klarer sig ofte ikke så godt til de mundtlige prøver.

Hvorfor skal man vælge et mindre college som førsteprioritet? Fordi man som regel har flere interviews på sit førsteprioritetscollege, mens man ofte kun har et enkelt på sit andenprioritetscollege. På Jesus college, hvor vi i år blot havde 14 personer til førsteprioritetssamtaler, får man tre samtaler. Valgte man St John’s, hvor der i år var 65 udtaget til førsteprioritetssamtaler, fik man blot en enkelt samtale. Fordi vi havde så få førsteprioriteter i år, gav vi mange af vores andenprioriteter to samtaler. Men det er langt fra sikkert, at man kan være sikker på det. Generelt må man sige, at jo flere samtaler des bedre. Hvis man er meget nervøs, som en del kandidater forståeligt er, jvf. ovenstående, så er det mere eller mindre knald eller fald, hvis man blot har en enkelt samtale hos sin førsteprioritet. Efter hver samtale, bliver kandidater scoret på en skala fra 1-9, og den karakter kan alle colleges se. Når man derfor skal vurdere en andenprioritetskandidat, lægger man naturligvis meget vægt på egne interviews, men også en hel del på karakteren fra førstepriotetetsinterviewet.

Hvilke parametre udvælger vi vores studerende på? Som udgangspunkt, er det scoren på den skriftlige optagelsesprøve og interviewene, der er det altafgørende. Har man et tæt felt af kandidater, ser man dog på andre parametre også. Karakterer betyder ikke så meget. Der er et minimumskrav man skal opnå for at blive optaget, og hvis man gør det, så er det tilstrækkeligt. Den personlige motivation er ligegyldig. At du har gidet slæbet for at komme så langt som til dette punkt er tilstrækkeligt. I år, hvor vi havde et meget tæt løb om de sidste pladser, blev der ikke på et eneste tidspunkt set på den personlige motivation. Det vigtigste for os, er at kunne måle og veje vores ansøgere. Hvis vi har et kvantitativt mål, der kan sammenligne kandidaterne kan vi bedre vurdere deres styrker. Det er bl.a. derfor, at vi giver ansøgerne karakterer efter deres interviews. Det eneste sted, hvor der på ens ansøgning kan indsættes noget kvantitativt er i lærernes anbefaling. Hvis læreren skriver “den bedste student jeg har haft i de sidste ti år som lærer” og samtidig kan sige, at det er et godt gymnasie, med en stærk tradition i matematik – ja så er det noget, vi bestemt vil tage positivt med i vore betragtninger. Men skriver ens lærer “en af de bedste elever i en meget stærk årgang”, vil det nok blive bemærket, at man ikke er den bedste, for læreren undgik behændigt at skrive det.

Det skal naturligvis siges, at disse observationer udelukkende er baseret på egne erfaringer fra Jesus College. Det kan være, at man lægger vægt på andet, hos andre colleges.

For at mudre billedet fuldstændigt, har statistikken i år vist, at halvdelen af ansøgerne til St John’s rent faktisk er blevet optaget. Kun 13 på St John’s men resten på deres andenprioritetscollege, eller et helt tredje college, der manglede kvalificerede ansøgere. I modsætning hertil, er at vi kun tog 3 af de 14 førsteprioritetsansøgere vi havde. Billedet hos St John’s er gentaget hos både Merton og Worcester. Til trods for dette vil jeg dog stadig mene, at det er bedre at søge på et mindre college.

Reklamer

Om Jakob

Mathematical Consultant at the Smith Institute.
Dette indlæg blev udgivet i Matematik, University of Oxford. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s