The Cotswolds

Efteråret har virkelig ramt os. Det var som om, at temperaturerne lige med et besluttede sig for at bevæge sig mod nul, uden rigtigt at have advaret os først. Varmegraderne forsvandt mens regnen gjorde sit indtog.

For en måneds tid siden var Julie hjemme i Viborg, og jeg havde weekenden for mig selv. På det tidspunkt var vejrudsigten stadig god, så jeg lejede en bil, og satte kursen mod den østligste del af Oxfordshire, The Cotswolds.

IMG_7563

Hvis man er til engelsk landidyl, så fås det i overflod i de små landsbyer i The Cotswolds. Der er bløde græsklædte bakker, ældgamle stengærder, herregårde i sandsten, rolige gadekær der kun bliver forstyrret af familien and, der plasker rundt. Ren idyl. Hvor er så hagen ved det? Turisterne. Selv på denne efterårssøndag udenfor højsæsonen, var der proppet med turister. Jeg havde med vilje valgt, at holde mig væk fra turistmagneterne, som guidebøgerne beskriver, og forsøgt at holde mig ‘off the beaten track’. Jeg endte dog alligevel et sted, Bourton-on-the-water, hvor midtbyen var meget idyllisk, men med alle turisterne, var det klart, at det næsten bare var blevet til ren facade og et cirkus. Husene var naturligvis ægte, men det var bestemt ikke det ‘ægte’ Cotswold. Forstået på den måde, at det virkede som om, at det var iscenesat for turister.

IMG_7527

Jeg blev hurtigt træt af Bourton-on-the-water, så jeg fandt nogle meget små byer i stedet. Her var næsten ingen turister, og man kunne gå lidt i fred.

IMG_7603

Det er nu sjovest at have Julie med, men en af fordelene ved, at hun ikke er der, er, at jeg ikke behøver tage hensyn til, at hun bliver træt af al den fotograferen. Jeg har samlet lidt af de bedste skud fra dagen her.

IMG_7624

Reklamer

Om Jakob

Mathematical Consultant at the Smith Institute.
Dette indlæg blev udgivet i Foto, Kultur, Oplevelser og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s