Isle of Wight

Sommeren er også kommet til England. I Julies familie har det altid været en tradition at tage til sommerhuset på Fanø, når sommervejret tillod det. Der er lidt langt fra Oxford til Fanø for en weekendtur, så vi måtte nøjes med det næstbedste, Isle of Wight.

Isle of Wight ligger syd for England, og en times færgesejlads fra Southampton. Man kunne få sin cykel gratis med færgen, og gratis med toget. Vi tog derfor vores nye jernheste med, og fik kørt øen tyndt. Øen viste sig at være ret bakket, og det blev til en del højdemeter, der bestemt kunne mærkes i benene.

Fredag aften boede vi i havnebyen Cowes, der ligger midt på øens nordside. Med Cowes som udgangspunkt cyklede vi lørdag til den vestlige spids og kridtskrænterne The Needles.

The Needles.

The Needles.

Jeg har aldrig været ved Møns klint eller ved Dovers hvide klipper, men jeg går ud fra, at det ligner dette. Vi er her ca. 85 meter over havet. For at få et begreb om størrelsesforhold, er der i midten af billedet ca. 2 cm fra bunden to kajaker (en blå og en gul).

En tidsel.

En tidsel.

Godt nok er tidslen Skotlands nationalblomst, men der var også mange af dem her på Isle of Wight.

Efter at have stirret ud over vandet, og blevet forundret over, at så man i den rigtige retning, ville der ikke være andet en vand indtil man ramte Sydamerika, hoppede vi på sadlen og satte kursen tilbage mod Cowes. Igennem små idylliske engelske landsbyer med stokroser, overgroede pergolaer og en ensom pub.

Vi fik frokost i et lille bageri i Cowes (Well Bread), der satte en ære i at lave håndlavet brød. I sig selv at finde et bageri i England kan være lidt af en udfordring. Det er ikke som derhjemme, hvor de er overalt. Well Bread er et spøjst lille sted, hvor man sidder ved langborde, og selv skal sørge for service, og hvis man skal have sig en kop the eller kaffe, skal man brygge den selv. Der er nemlig kun bageren og en dame, der styrer kasseapparatet. Det er et enormt hyggeligt sted, og brødet var rigtig godt.

Artisan bread, som de kalder håndlavet brød.

Artisan bread, som de kalder håndlavet brød.

Kagestykkerne er enorme. Gode, men ligger utrolig tungt.

Kagestykkerne er enorme. Gode, men ligger utrolig tungt.

Efter at have fordøjet frokosten, og sat et alt for stort stykke kage til livs, var vi på vej igen. Denne gang med bagagen på ryggen, og retning mod badebyen Shanklin, hvor vi skulle overnatte. Shanklin er ganske hyggelig. Ret turistet, men her i begyndelsen af juli, hvor skolerne endnu ikke har sommerferie, var det ikke så slemt.

Kirken i Shanklin.

Kirken i Shanklin.

Efter de mange kilometre lørdag – 85 bakkede af slagsen blev det til – skulle søndag stå på ‘hviledag’, med afslapning på stranden, og et slag minigolf.

Julie gør klar til, at sende bolden i hul.

Julie gør klar til, at sende bolden i hul.

Vandet i den engelske kanal var ikke specielt varmt, som Julie kunne berette efter at have været en tur i bølgerne. Men vejret ovenfor vandet fejlede ingenting.

Tung trafik i den engelske kanal.

Tung trafik i den engelske kanal.

Der var ret tung trafik i den engelske kanal denne søndag.

Helt fri kunne vi ikke holde. Vi skulle tilbage til Cowes for at komme med færgen hjem.

Julie venter på den lille kædetrukne færge, der skal bringe os til den anden side af Cowes.

Julie venter på den lille kædetrukne færge, der skal bringe os til den anden side af Cowes.

Byen Cowes er delt i to dele på hver sin side af en fjord. Der var ikke plads til at bygge en bro mellem de to halvdele, så man har en kædetrukket færge i stedet. Hver overfart tager 1 minut og 45 sekunder. Det, der tager længst tid, er af- og pålæsning og billettering. Det er gratis for fodgængere og cykler, mens motoriserede køretøjer skal af med et mindre beløb. Alternativet er at køre en omvej på 20 km for at komme fra den ene side til den anden.

Den lille kædefærge, der forbinder Cowes og East Cowes. Overfarten tager 1 minut og 45 sekunder.

Den lille kædefærge, der forbinder Cowes og East Cowes. Overfarten tager 1 minut og 45 sekunder.

Alt i alt en dejlig solskinsfyldt weekend, hvor vi fik oplevet lidt af England udenfor Oxfordshire. Cyklerne blev for alvor testet, på de 105 km vi fik cyklet i løbet af weekenden, og samtlige gear kom i brug til at forcere de mange stejle bakker (enkelte havde stigninger på 20%). For de cykelnørdede er dette højdeprofilen – der er ikke mange flade stykker.

Turens højdeprofil.

Turens højdeprofil.

Weekendens rute.

Weekendens rute.

 

Reklamer

Om Jakob

Mathematical Consultant at the Smith Institute.
Dette indlæg blev udgivet i Foto, Oplevelser og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s