Bletchley Park

I weekenden besøgte vi Bletchley Park, som var hjemsted for mange britiske matematikere under anden verdenskrig. I Bletchley arbejdede de dag og nat på at dekryptere tyskernes hemmelige beskeder. Arbejdet blev særligt brugt på at forstå meddelelser sendt fra tyske flådefartøjer i Atlanterhavet tilbage til Tyskland. Disse signaler skulle henover England og kunne derfor opsnappes her.

Bletchley Park er en gammel herregård, der ligger en times tid fra Oxford, og ca. det samme til Cambridge og London. Meget belejlig placering, særligt fordi det ligger tilpas langt inde i landet til, at de tyske bombere ikke kunne nå derind.

IMG_6363

Tyskerne brugte en såkaldt Enigma-maskine til at kryptere de hemmelige meddelelser. Den nemmeste måde at kryptere en besked på, er at skubbe alfabetet et par pladser, og bruge dette forskubbede alfabet til at skrive sine beskeder. F.eks. er “bombe” skrevet i et alfabet hvor A er E, B er F osv. “fsqfi” – umiddelbart ulæseligt men ikke så svært at regne ud, hvis man har en længere sætning, hvor man kan analysere forekomsten af bogstaver og gætte at I må være E, osv.
Essentielt er Enigma-maskinen en snedig måde, hvor hvert bogstav i en besked bliver krypteret med hvert sit forskubbede alfabet. Det gør det jo naturligvis ganske svært at gennemskue, for nu er ikke alle I’er i en meddelelse det samme bogstav. Det er så her, at der begynder at gå matematik i dekrypteringen.

Enigma-maskinen.

Enigma-maskinen.

Det var et stort hold, der arbejdede med dekryptering, mod krigens afslutning ca. 9.000 mennesker. Den teoretiske del af arbejdet blev dog hovedsageligt udført af briten Alan Turing. Udfordringen var herefter, at få lavet en maskine, der kunne gøre det hårde benarbejde i dekrypteringen. Da vi er tilbage før computernes indtog, blev det hele lavet mekanisk, og det var ret imponerende at se, hvordan de med datidens teknologi var i stand til at lave en maskine, der kunne knække tyskernes beskeder ganske hurtigt.
Vi var til et foredrag, hvor vi fik fortalt teorien bag Turings maskine og logikken der lå bag. Jeg har tidligere beskæftiget mig lidt med Enigmaen – mest om, hvordan man krypterede med den – men ikke sat mig ind i, hvordan den blev knækket, så lidt nyt matematik var der også på denne søndag. Julie synes faktisk også det var ganske interessant.

Indmaden i Alan Turings 'bombe', som maskinen blev kaldt.

Indmaden i Alan Turings ‘bombe’, som maskinen blev kaldt.

Det var dette, som det hele handlede om. Englænderne forsøgte at gætte sig til indholdet af dette ark papir, hvor der står de enkelte dages startkonfigurationer. Hvis englænderne vidste, hvordan tyskerne krypterede kunne de også dekryptere beskederne. Bemærk, hvordan der i øverste venstre hjørne står, at tabellerne ikke må medbringes i fly, af frygt for, at englænderne skulle få fat i dem.

Det var tabeller som denne, som det hele handlede om. Englænderne forsøgte at gætte sig til indholdet af denne tabel, hvor der står de enkelte dages startkonfigurationer til Enigmaen. Hvis englænderne vidste, hvordan tyskerne krypterede kunne de også dekryptere beskederne. Bemærk, hvordan der i øverste venstre hjørne står, at tabellerne ikke må medbringes i fly, af frygt for, at englænderne skulle få fat i dem.

Det lykkedes at få knækket Enigmaen, og det var en vigtig brik i englændernes sejr over tyskerne i Atlanterhavet. Det er naturligvis svært at vurdere den nøjagtige betydning Bletchley Park har haft på krigen, men nogle historikere har estimeret, at det har forkortet krigen med omkring 2 år.

Der er også andre ting end Enigma-museet i Bletchley Park. En ældre herre har et Churchill museum. Her har han udstillet alle de Churchill-souvenirs han har samlet siden 1947 – og det er blevet til en del. Han var der selv den søndag vi besøgte museet. En af de mere spøjse effekter var denne tekande formet som en tank, og knoppen som Winston’s hoved.

IMG_6381Bletchley Park er et meget interessant museum og bestemt værd at besøge, hvis man er i nærheden. Bygningerne, der hurtigt blev bygget under krigen for at huse de mange folk, der arbejde der, står der stadig i dag, men er noget slidte og faldefærdige.

IMG_6370

IMG_6378

Solen kan forøvrigt godt skinne i England, og når den gør, er det slet ikke så ringe endda.

IMG_6365

Reklamer

Om Jakob

Mathematical Consultant at the Smith Institute.
Dette indlæg blev udgivet i Foto, UK. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s