May Day

Første maj bliver fejret lidt anderledes her i Oxford, end med at lufte de røde faner og holde store taler. Her står vi tidligt op (eller lader være med at gå i seng), og hører Magdalen College-kor synge solen op kl 6.00. På latin naturligvis. Sådan har man gjort det de sidste 500 år, og sådan bliver man ved.

Jeg ville have været der sidste år, men da vækkeuret ringede kl. 5.20 og regnen silede ned, vendte jeg mig rundt og sov videre. I år regnede det heldigvis ikke. Tværtimod blev det årets hidtil bedste dag. En frisk morgen med skyfri himmel, ingen vind og tomme gader – lige indtil jeg kom til midtbyen, hvor hovedgaden var afspærret og tusinder af mennesker bevægede sig mod Magdalen College for at høre koret. Først lidt latinsk sang, dernæst en bøn, og derefter tre sange mere. Det var overstået på 10 min, og så satte jeg næsen mod en café for at finde noget morgenmad.

I og med, at det foregår så tidligt om morgnen som det gør, er det meget oplagt, at blive oppe og drikke sig igennem natten. Det var der sandelig også mange bachelorstuderende, der havde valgt at gøre i år. Tidligere har nogle af disse fulde studerende valgt at hoppe fra Magdalen bridge og ned i floden. Men floden er ikke særlig dyb, og fyldt med rustne cykler, indkøbsvogne og andet godt (altså meget som åen i Aarhus), og kostede for nogle år siden en studerende førligheden. Nu er broen så helt pakket ind i politi, så det ikke sker igen. Det virkede heldigvis til, at alt forløb stille og roligt.

Fulde studerende, der tager sig en lur på fortorvskanten.

Fulde studerende, der tager sig en lur på fortorvskanten.

Morgenmaden er en anden god ting ved May Day. Alle caféer åbner tidligt for at kunne servere mad for de mange mennesker. Jeg mødtes med nogle matematikere på en café et stykke fra Magdalen College, som ikke var helt så travl som mange andre. Full English Breakfeast. Ja tak. To stykker bacon, to pølser, et spejlæg, toastbrød og så kunne man vælge mellem bønner eller tomater. Jeg holdt mig til tomaterne. Naturligvis akkompagneret af en god stærk the, der skal fortyndes med mælk. Det er lidt en anderledes kost end den sædvanelige skål havregryn med rosiner, men det hører sig til på sådan en May Day.

May Day er bestemt en af de bedste traditioner Oxford har at byde på.

Full English

Mange mennesker samlet for at høre koret synge.

Mange mennesker samlet for at høre koret synge.

Radcliffe Camera. Et af Oxfords mest kendte monumenter, her i morgensol.

Radcliffe Camera. Et af Oxfords mest kendte monumenter, her i morgensol.

Reklamer

Om Jakob

Mathematical Consultant at the Smith Institute.
Dette indlæg blev udgivet i Foto, Kultur, Video og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s