Rundkørsler i Arizona

Nuvel, overskriften lyder lidt underlig, men vi er lige kommet hjem fra en ferie i Arizona og Californien, og dette indlæg kommer til at handle om en af vores oplevelser, der knytter sig til noget englænderne er rigtig glade for, nemlig rundkørsler.

Der er stor forskel på at køre bil i USA og i England. Først og fremmest er hastigheden væsentlig nedsat og vejene meget bredere i USA. Kommer man væk fra hoved- og motorveje og møder et kryds, vil det ofte være et kryds af typen med fuld stop fra alle sider. Alle biler, der kommer til det kryds skal stoppe, og den bil der kommer først må køre først. Er der flere biler i krydset på samme tid skal man fange de andre bilisters blik, og blive enige om, hvem der skal køre først. Det er virkelig en dræber for trafik-flowet. I mange tilfælde ville det være meget bedre, helt at fjerne stopskiltene fra den mest trafikerede vej, mens et lyskryds måske kunne være en idé i de mere trafikerede kryds – eller en rundkørsel. Det ville være ægte britisk stil.

Nå, for nu at komme til sagen. Vi fandt en rundkørsel i Yuma i Arizona. Det er der såmænd ikke den store historie i. Det var mere fordi vi faldt over en reklame på en lokal TV-kanal, der forklarede seerne, hvordan man som trafikant skulle opføre sig i en rundkørsel. Alle mulige situationer var beskrevet. Skulle man ud af første, anden eller tredje vej – eller skulle man lave uvending og tage fjerde vej? Situationerne var mange, men det sjove bestod i, at tegningerne, der illustrerede kørsel viste, at man skulle køre en hel omgang i rundkørslen. Hvis man lyttede til stemmen i reklamen, forklarede den dog korrekt brug af rundkørslen.

Da vi næste dag fandt rundkørslen, kunne vi med stor fryd bruge vores nyvundne viden, til at tage en hel tur rundt, inden vi kørte ud. Vi så dog også, hvorfor reklamen måske ikke var helt spildt alligevel. Et af de vigtigste principper i rundkørsler er, at indkomne biler holder tilbage for bilister, der allerede er i rundkørslen – og ikke omvendt. Vi kørte bag en mand, der faktisk tog sig en hel svingom i rundkørslen, men holdt tilbage for en bil på vej ind i rundkørslen. Flot.

For at hjælpe borgerne i Arizona, har Department of Transportation lavet en hjemmeside, hvor man kan lære meget mere om rundkørsler, og hvordan de virker. Prøv især at tjekke brugerguiden – den er underholdende.

Her er en af illustrationerne, som desværre ikke er som dem i filmen.

Sådan kører man i en amerikansk rundkørsel. Det er godt at vide.

Jeg gad nok vide, hvad der ville ske, hvis de i Arizonas transportministerium så en af Englands såkaldte magiske rundkørsler, som f.eks. den i Hemel Hempsted.

Reklamer

Om Jakob

Mathematical Consultant at the Smith Institute.
Dette indlæg blev udgivet i Rejse og tagget . Bogmærk permalinket.

2 svar til Rundkørsler i Arizona

  1. Per LJ siger:

    USA, det vidste jeg ikke! Sidst vi var i Yuma var temperaturen omkring de 45. Rart med AC!
    Og Spanien i denne uge?
    hmm….. måske skulle jeg have gjort lidt mere ved matematikken i 3.G 😉

    • Jakob siger:

      Ja, det er slet ikke så ringe. Først knap to ugers ferie i Californien og Arizona, og så en uges tid på konference lidt udenfor Madrid. Nu tilbage i regnvejret i Oxford.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s