Hvordan bliver man optaget på universitetet i Oxford?

Det er ikke den store nyhed, at det er vanskeligt at blive optaget her på universitetet. Sidste år hjalp jeg med, at rette optagelsesprøverne for nye bachelorstuderende. I år har jeg været med til den mere interessante del af optagelsesproceduren, nemlig interviews med ansøgere.

Optagelsesproceduren er lang, og starter et år før studiestart, med en formel ansøgning til universitetet med en motiveret ansøgning, anbefaling fra lærer og karakterer. Herefter er der for matematiks vedkommende en prøve, og baseret på prøvens udfald, bliver man så indkaldt til samtale på det college man har søgt om optagelse på. Samtalerne foregår i midten af december. Da jeg i år har været underviser på Jesus College, var jeg med til samtalerne på dette college.

Det er lidt forskelligt fra college til college, hvordan man vælger at gøre det, men på Jesus college får hver ansøger tre interviews af 20 minutters varighed. I hvert interview testes der på lidt forskellige parametre, men idéen er, at ansøgerne bliver udsat for noget matematik, de ikke kender til. På den måde kan vi bedre se, hvordan de tænker og reagerer på nye ting. Naturligvis er det vigtigt, at de nye studerende kan så meget matematik som muligt, men det vigtigste er dog, at de kan tænke. Derfor kan du sagtens blive optaget på universitetet, uden at have alt rigtigt i optagelsesprøven. I år skulle man svare rigtigt på mere end 55% af opgaverne, for at komme til samtale. Når man først er blevet indkaldt, kan alt jo ske.

Gode privatskoler, både i England og internationalt (særligt i Asien), har særlige matematiklinjer, hvor eleverne bliver trænet i optagelsesprøverne fra Oxford, Cambridge og amerikanske eliteuniversiteter. Det reflekteres meget tydeligt i resultaterne, hvor gode asiater ligger væsentligt over briter fra gennemsnitsgymnasiet. Men min oplevelse med samtalerne var dog helt klart, at briterne, gennemsnitligt, klarede sig bedre end de højtscorende asiater. Man kan træne sig til meget, men ikke til at tænke selvstændigt – og det er dem vi skal finde.
Det så vi helt tydeligt udfoldet i år, hvor en asiatisk student svarede rigtig på 99% af den indledende test, men til samtalen faldt han helt sammen. Udsat for ny matematik, var der ingen positiv reaktion. Man kan træne sig til meget, men ikke at tænke selv. Derudover var en del af problemet var nok, at det engelske haltede en del. Det var et gennemgående tema, som vi så hos flere. Der var problemer med, at fange deltaljerne i matematikken, pga. manglende engelskkundskaber.
Omvendt havde vi en kandidat fra London, som egentlig ikke burde have været til samtale, fordi han kun havde svaret rigtig på 53%, men fordi han kom fra et fattigt område af London, hvor skolerne er dårlige fik han lov, at komme med alligevel. Det var dog helt klart, at han var i stand til tænke en løsning frem af sig selv. Til trods for, at asiaten svarede næsten korrekt på dobbelt så mange spørgsmål i den skrevne tekst, som kandidaten fra London, så var det den engelske kandidat vi endte med at tage, fordi vi vurderede, at han havde mest potentiale.

Det var et par interessante dage, hvor vi i alt havde 18 ansøgere, der havde søgt Jesus College som førsteprioritet, til samtale, og en del flere, der havde valgt Jesus college som deres andenprioritet. Af dem skulle vi finde frem til de syv, som vi skulle bruge. Jeg var meget spændt på, hvordan det ville gå, og det var mange af ansøgerne helt klart også. De fleste var meget nervøse, mens nogle næsten var for afslappede, for så godt gik deres samtaler altså heller ikke.

Efter samtalerne mødtes vi tre hold, der kørte samtalerne på Jesus College, for at diskutere, hvem vi skulle tage. Alle kandidaters navne kom op på tavlen. Hvem skulle vi optages? Nogle var sikre, og deres navn blev understreget, mens andre var alle enige om, vi ikke kunne bruge, og deres navn blev gennemstreget. Men der var også en stor gruppe, hvor vi var uenige. Hos nogle hold havde en kandidat gjort det rigtig godt, og hos andre forfærdeligt. Efter lange diskussioner frem og tilbage endte vi med fire, som skulle til en sidste og afgørende samtale den efterfølgende dag. Heldigvis var billedet herefter ret klart, og vi fik sat vores hold af matematikere til næste år. Det endte faktisk med, at alle vi havde til en ekstra samtale blev optaget på universitetet – dem vi afviste endte på et andet college i stedet.

Efter en lang og interessant proces endte vi med et godt hold studerende, som jeg næsten allerede føler jeg kender, fordi vi diskuterede længe, hvem der skulle ind, og hvem der ikke skulle, så nu ser jeg bare frem til næste år, så vi kan se om vi fik ret i, at det var en god idé, at optage disse syv studerende.

Reklamer

Om Jakob

Mathematical Consultant at the Smith Institute.
Dette indlæg blev udgivet i University of Oxford og tagget , , . Bogmærk permalinket.

8 svar til Hvordan bliver man optaget på universitetet i Oxford?

  1. Lise siger:

    Tak for en en spændende blog med interessante diskussioner om både Oxford or forskelle mellem dansk og engelsk kultur. Jeg var selv en del af udvælgelsesprocessen i år, og det er sjovt at høre observationerne fra den anden side af bordet! Som applicant var det en interessant men også meget uigennemskuelig oplevelse – vi kunne ikke andet end at prøve at gætte på hvad det betød at komme til ekstra samtale, ikke at gøre det, at blive spurgt om forskellige spørgsmål osv., selvom vi vidste at det ikke førte til noget! Vi kom alle ud fra samtalerne og følte at vi var blevet spurgt ind til alt det forkerte – men det er nok bare et udtryk for at alle er blevet presset til deres yderste. Trods alle forventninger endte jeg med et offer om at læse English på Worcester. Så jeg glæder mig til at få de samme sjove oplevelser som I har haft, og vil læse jeres blog indtil da! Rigtig meget held og lykke med det hele!

    • Jakob siger:

      Ja, det er en noget uigennemskuelig process. Vores opgave som interviewer var at finde ud af, hvor højt ansøgeren kunne nå. Derfor blev alle presset til de ikke kunne finde ud af mere. Vi forsøgte i princippet at sende alle ud med følelsen af, at det ikke var gået godt, fordi de ikke kunne svare rigtigt på alt, og der var noget de måtte give op overfor. Men det skal så også siges, at man naturligvis selv kan føle om det er godt mere eller mindre skidt ved hvor meget, man kunne svare på. 🙂

      Mange gange tillykke med at være optaget! Jeg er sikker på, at du vil få en stor oplevelse, og helt sikkert en verdensklasse uddannelse. Jeg ville utrolig gerne selv have været bachelorstuderende her, og opleve hvordan college systemet fungerer. Jeg er ret sikker på, at oplevelsen som bachelorstuderende er noget anderledes end at være ph.d.-studerende som jeg er. Først og fremmest fordi du nok – i hvert fald i det første år – kommer til at bo på Worcester, sammen med dine medstuderende.

      Held og lykke med dine studier – og hvem ved om vi ved om vi render ind i hinanden herovre – Oxford er jo ikke så stor, og der er ikke mange danskere her.

      Jakob

  2. Julie siger:

    Hej Lise

    Stort tillykke med optaget på Oxford og velkommen til vores lille blog. Du må endelige skrive, hvis du har spørgsmål eller hvis der er andet, vi kan hjælpe med.

    Mvh. Julie

  3. Mads siger:

    Koster det penge at starte der eller betaler man bare for ens bøger

    • Jakob siger:

      Ja, du skal selv betale for undervisningen. Det er ikke som i Danmark, hvor universitetsuddannelser er gratis. Som bachelorstuderende betaler man £9.000, eller omkring 80.000 kr, per år. Du kan se præcis hvad det koster på universitetets hjemmeside.

      • Mads siger:

        Ok, tak for informationen og det hurtige med hjælpsome svar. Det er et godt intertiv at lave en hjemmeside om Oxford.

  4. Pingback: Optagelsessamtaler | Julie & Jakob i Oxford

  5. Pingback: Julen sig nærmer… | Julie & Jakob i Oxford

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s