Folketælling

Hvert tiende år bliver den engelske befolkning skrevet i mandtal. I går udkom rapporten fra 2011 – “The 2011 Census”, og det kommer der en masse dejlig statistik ud af. Hovedpunkterne har BBC behændigt sammenfattet her. Et af de mere interessante punkter er, at at der i løbet af de seneste ti år, er sket væsentlige forandringer i indvandringen i forhold til tidligere. Den er steget.

Godt 2 millioner mennesker er flyttet til England fra 2001 til 2011, og er blevet her. Antallet af mennesker i 20’erne er steget med omkring en million, og det er ikke kun på grund af almindelig demografisk udvikling, men fordi det er den aldersgruppe de fleste indvandrer har. Faktisk viste folketællingen, at der var 400.000 mennsker mere i England end myndighederne regnede med. Det er hvad der sker, når man ikke har et CPR-register. Ret beset fortalte vi jo heller ikke myndighederne, at vi flyttede hertil. Der var intet krav om, at vi skulle registreres på kommunekontoret, da vi kom, så det tal overrasker mig egentlig ikke.

Den øgede indvandring har sat gang i debatten. Faktisk har den betydet, at der i London nu kun bor 40% der identificerer sig som hvide briter. Mennesker med anden etnisk herkomst er altså i overtal i byen. Den største minoritetsgruppe er fra Inden, men herefter følger polakker, tæt forfulgt af pakistanere. At polakerne er dominerede kan man tydeligt se i bybilledet, da der er adskillige butikker med polske specialteter, og i supermarkeder som Tesco er der polske varer på hylderne, side om side med indiske og asiatiske specialiteter. I Oxford har vi også et par polske butikker.

London er en international by, og det er der ingen der vil lave om på. Men alligevel begynder nogle at råbe lidt op. F.eks. MigrationWatch, der mener, at den øgede invandring er et kæmpe-problem, og altsammen er den tidligere Labour-regerings skyld, med deres slappe immigrationspolitik. Det lyder jo altsammen som en sang, der også blev sunget i Danmark for godt 10 år siden. Den gang handlede det om presset på det offentlige system, velfærdsmodellen, de danske værdier og mangel på integration. Det er ikke helt de samme argumenter, fordi velfærdstaten som sådan ikke eksisterer her. Men integration og værdi-argumenter har været luftet. Derudover argumenterer de med ideer som at 70 millioner mennesker er det maksimale antal, det engelske samfund kan rumme – i dag er der 56 mio i England og Wales, og det forudsiges at de 70 millioner nås om 20 år. De 70 mio er baseret på et skøn omkring befolkningstæthed, fødevareproduktion og lignende. En tænketank, The Migration Observatory, baseret på universitetet her i Oxford, har skudt de 70 mio mennesker ned som et arbitrært gæt, som ikke har hold i nogle videnskabelige undersøgelser. MigrationWatch har forslået, at lukke ned for indvandringen ved at kræve, at der skal forlade en fra landet før en anden kan få lov at komme ind. Eller, at parlamentet skulle opfordre befolkningen til, kun at få to børn – men så begynder det hurtigt at lugte lidt af kinesisk undertrykkelse.

Det korte af det lange er, at nu er debatten i gang, og MigrationWatch har med en underskriftsindsamling sørget for, at immigrationsspørgsmålet skal debateres i parlamentet. Det bliver helt sikkert en lang debat, men man kan kun håbe på, at den ikke udvikler sig for meget, og bliver lige så hadsk som den danske debat til tider var.

Reklamer

Om Jakob

Mathematical Consultant at the Smith Institute.
Dette indlæg blev udgivet i UK og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Et svar til Folketælling

  1. Pingback: Indvandring i England | Julie & Jakob i Oxford

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s