I slutningen af sidste uge gik Storbritanien til valg. Valget er her i Storbritanien blevet overskygget af valget i USA, og det er gået manges næser forbi.
For første gang skulle, der vælges en såkaldt “Police and Crime Commissioner”. Det er en folkevalgt, der skal holde politiet i ørerne, og får nogle beføjelser i forhold til at bestemme over politiets budget. Der skulle findes en såkaldt PCC per region.
Umiddelbart skulle man synes, at lokalpolitik, der handler om tryghed i nærområdet ville være en sællert, men med en valgdeltagelse i Oxford på 10,9% – ja, 89,1% valgte at blive hjemme – så er det ikke tilfældet. Vi gjorde naturligvis vores borgerpligt, og stemte. Men på vores stemmested var de allerede fra morgenstunden, overraskede over den lave valgdeltagelse, og det skulle vise sig, ikke at blive anderledes.
Det er ikke kun i Oxford, at indbyggerne er ligeglade med valget. Den generelle stemmeprocent har været omkring 15, og faktisk har der ved enkelte stemmesteder, ikke været en eneste, der ønskede at afgive sin stemme. Dette valg har haft den dårligste valgdeltagelse nogensinde – på andenpladsen er valget til EU-parlamentet i 1999 med 30,1%. Det er nu ikke fordi, at briterne ikke plejer at stemme. Til parlamentsvalg er der omkring 60-70% valgdeltagelse. Der spekuleres naturligvis allerede i årsager til, at det gik så galt. David Cameron har været hurtig, til at skyde skylden på medierne, og selvom vi ofte ser BBC1’s nyhedsflagskib “News at 10”, så har vi ikke rigtig vidst noget om, hvilke beføjelser, den valget ville få. Medierne har omvendt langet ud efter politikerne, og siger, at de hellere ville tale om andre ting.
Tilbage står dog det faktum, at man har brugt £75 mio, altså knap 700 mio kr, på et valg, hvor vinderne på ingen måde kan føle, at de har befolkningens mandat, til at udføre deres arbejde.
Julie & Jakob i Oxford 