Midtvejsprøve

I mine ph.d.-studier er der to midtvejsprøver inden det endelige forsvar af afhandlingen. Den første, den såkaldte “transfer of status”, kommer ca. efter et års studier. Formelt går man fra at have titel af “Probationary Research Student” til at være “D.Phil-student” – altså fra at være på prøve, til at have status af en, universitetet regner med kan færdiggøre en ph.d.

Eksamen består af to dele: en 30 siders rapport, om dine studier og forskning det sidste års tid, og en mundtlig eksamen, der er forsvar af rapporten. I praksis er man nærmest sikker på at bestå prøven, hvis man har indleveret en rapport, fordi ens vejleder jo naturligvis har læst og godkendt den.

For tre uger siden afleverede jeg min afhandling med titlen “Nahm transform for Higgs Bundles”, og i torsdags skulle jeg så til eksamen.

Det var en meget uformel eksamen, og intet lig mine tidligere eksaminer i Danmark. Det var en afslappet samtale om min rapport og mit forskningsprojekt. Jeg havde selv valgt mine eksaminatorer, naturligvis udfra kriterierne, hvem der ville vide noget overordnet om emnet, og selvfølgelig professorer jeg vidste var flinke, så det var en utrolig god oplevelse. Resultatet var også som forventet, at jeg skiftede status til D.Phil studerende, og dermed må færdiggøre mine studier.

Næste gang jeg skal til noget lignende, er ca. et halvt år før jeg aflevere min afhandling. På det tidspunkt, skal afhandlingen være 80% færdig, og er en test af, om man har noget, der på kort tid kan udvikle sig til en færdig afhandling. Det er der heldigvis lang tid til.

Reklamer

Om Jakob

Mathematical Consultant at the Smith Institute.
Dette indlæg blev udgivet i University of Oxford. Bogmærk permalinket.

2 svar til Midtvejsprøve

  1. Et lidt forsinket, stort tillykke!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s