Mine projekter på arbejde

Jeg været i gang med arbejdet et par måneder, så det er vist på tide, jeg fortæller lidt om, hvad jeg egentligt laver. Som nævnt er det en delt stilling, dels skifteholdsarbejdeprojektet og dels ernæringsepidemiologi

I skifteholdsarbejdeprojektet er jeg ved at opdatere et review, der blev lavet af min forgænger for et par år siden. Det vil sige, at hun så på alle de studier, der er lavet vedr. skifteholdsarbejde og visse sygdomme f.eks. kræft og hjerte-karsygdomme frem til og med 2009. Jeg kigger så på, hvad der er kommet af nye studier. Dette er en rigtig god måde at komme ind i et nyt område på, og denne type artikler kan give andre en godt overblik. Det ser ud til, at personer, der arbejder om natten, har en højre risiko for nogle sygdomme en de, der arbejder om natten. Det interessante er så, om det skyldes 1) at nattearbejdere f.eks. oftere er overvægtige og oftere er rygere end de, der arbejder om dagen eller 2) at biologiske mekanismer medfører en højere risiko blandt nattearbejde. En teorien for en sådan mekanisme er, at flere af kroppens processer har et bestemt mønster i løbet af døgnet. Dette mønster bliver styret at lys og mørke, og derfor kan lyset om natten lave kludder i systemet og øge risikoen for sygdomme.

I mit andet projekt kigger jeg på forskellen i koncentrationen af urinsyre i blodet mellem kødspisere, fiskespisere, vegetarer og veganere. Urinsyre er et affaldsprodukt som kroppen danner og som udskilles gennem urinen. Urinsyre er interessant, da en høj koncentration i blodet kan give urinsyregigt og muligvis også forhøjet blodtryk mm. Koncentrationen af urinsyre kan stige, hvis man indtager visse fødevarer f.eks. kød, fisk, mens andre fødevarer f.eks. mejeriprodukter kan sænke koncentrationen ved at øge udskillelsen. Vi har blodprøver, hvor urinsyrekoncentrationen er målt, og information om hvad en gruppe af hhv. kødspisere, fiskespisere (der ikke spiser kød), vegetarer (der ikke spiser kød og fisk) og veganere (der ikke spiser kød, fisk eller mælkeprodukter) spiser. Ved at sammenligne disse fire gruppers urinsyrekoncentration, kan jeg undersøge, hvordan kostformen og specifikke fødevaregrupper påvirker urinsyrekoncentrationen.

Nu ved I så lidt om, havd epidemiologi blandt andet er.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i University of Oxford. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s