Det er måske ikke en helt så vanvittig ide, som overskriften umiddelbart kunne tyde på. Storbritannien – eller rettere det forende kongerige af Storbritannien og Nordirland – er med sine godt 300 år på bagen en relativt ny konstruktion.
På flere områder opfører de enkelte lande da også som om, at de ikke er en del af en større union. F.eks. stiller alle fire lande op til kvalifikationsturneringen til europamesterskaberne i fodbold, og med Skotlands tretten år gamle parlament der tager sig af en stigende mængde lovgivning, bliver der større og større forskel på medlemslandene.
Der er en kende af skizofreni over befolkningens tilslutning til unionen. Da dronning Elizabeth fjerede sit diamantjubilæum vejrede unionsflaget, Union Jack, over alt. To uger senere under EM-fodbold blev de alle skiftet ud med det engelske hvide flag med Skt. Georges røde kors, for kun en måned senere at igen blive skiftet ud med Union Jack, for nu var det Team GB, der skulle heppes på under OL.
I de seneste år er særligt skotsk uafhængighed kommet nærmere og nærmere. De har haft deres eget parlament siden 1999, og når man først har smagt magtens sødme vil man have mere – og mere. Der skal derfor inden for en overskuelig fremtid stemmes om Skotlands tilhørsforhold til unionen. Som det ser ud nu bliver det vist en gyser. De skotter jeg kender er alle for en samlet union, men føler sig slet ikke sikre på, at resten af landet har det på samme måde.
Danmarks Radio P1 havde i juni en udemærket programserie om netop dette emne. Har man har lyst til en letforståelig indføring i en ellers ret kompleks problemstilling, og bl.a. få svaret på, hvorfor Skotlands afgang sandsynligvis bliver den endelige opsplitning af unionen, så er de tre programmer på hver 30 min værd at høre.
