Statistical nutritional epidemiologist – det tror jeg gerne, jeg vil være.

I april var jeg så begravet i specialet, at jeg havde fortrængt, at der ville kom et tidspunkt, hvor specialet var afleveret, og jeg ville mangle et job. Heldigvis surfer søde Jakob jo altid lidt rundt på nettet. Universitetet i Oxford søgte en til at holde styr på og analysere data på forskellige projekter vedr. forskellige risikofaktorer for sygdomme – altså et job lige i forlængelse af min uddannelse. Der var ansøgningsfrist næste dag, så der blev en lang aften med skrivning af ansøgning. Heldigvis havde jeg allerede mit CV på engelsk, og jeg havde et par anbefalinger fra min vejleder og min tidligere arbejdsgiver, som jeg kunne hapse lidt fra til ansøgningen.

På hjemmesiden fandt jeg senere to andre meget relevante job, som jeg også søgte. Der gik rigtig lang tid før, at jeg hørte noget fra nogle af jobbene. Jeg tænkte derfor, at jeg ikke var kommet til samtale, men pludseligt var jeg indkaldt til to samtaler. Puhuu, så måtte jeg jo have støvet det engelske af og have styr på mine styrker, svagheder og hvad der ellers er af klassiske jobsamtalespørgsmål. Det var med hjertet oppe i halsen jeg gik til den første samtale, men det gik rigtig godt. Samtalen kørte dog rigtig meget på statistikken, så jeg var sikker på, at jobbet ville gå til en statistikker.

Et par dage senere ringede de og spurgte, om jeg var interesseret i en fuldtidsstilling tiltrods for at stillingen af halvtid. “Ja tak!!”. De ville se, om den sidste halvdel kunne blive finansieret inden de tilbød mig jobbet. Desværre kunne de ikke finde pengene i denne omgang, og jeg stod tilbage med en lidt blandet fornemmelse. Det var jo helt fantastisk og mod alt forventning, at jeg havde fået jobbet, men på den anden side følte jeg mig også lidt snydt, da de havde luftet ideen om fuldtid. Den gode fornemmelse fik dog hurtigt overtaget, og jeg meldte afbud til samtale nummer to.

Et par uger senere blev jeg indkaldt til den tredje samtale. Jeg var egentligt tilbøjelig til at melde fra, da arbejdsopgaverne primært var administrative. Dog åbnede jobopslaget lidt op for, at man kunne få fat i nogle data, hvilket jeg synes, er langt det meste spændende på nuværende tidspunkt. Samtalen lå i den uge, hvor jeg skulle gøre specialet færdigt, så jeg synes også det fyldte lige rigeligt meget til, at jeg kunne overskue en samtale til. Jeg tog alligevel afsted mest for at finde ud af mere om, hvad jobbet indebar. Samtalen gik godt, men efter en lang snak frem og tilbage besluttede jeg, at jeg helst ville have det første job, hvis jeg skulle stå i en situation, hvor jeg kunne vælge.

Den situation stod jeg så i næste dag, men jeg bad om lidt betænknings tid. Nu er man jo den pæne pige, der ikke vil være anmasende, men efter lidt pres ringede jeg til de første job. Jeg fortalte, at jeg nu stod med et fuldtidsjob på etagen nedenunder, og at jeg bare lige ville høre hvad udsigterne til fuldtid var. Jeg tror, jeg var heldig at få fat i professoren og ikke doktoren, for han ville lige tjekke med afdelingschefen og kort efter stod jeg med et fuldtids job på den mest interessante afdeling.

Når jeg starter 1. juli, vil halvdelen af tiden gå med at analysere data i et projekt om nattearbejde og hjerte-karsygdomme (det opslåede job). Den anden halvdel er ikke nærmere aftalt endnu, men det bliver et projekt, hvor sammenhængen mellem ernæring og sygdom skal undersøges. Det er virkeligt et drømmejob for mig, og jeg må æde alle mine bekymringer om, hvor svært det ville blive at finde job i Oxford.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i University of Oxford. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s