Cykelløb

Alt imens den britiske cykelhelt Mark Cavendish sprinter sig til sejre i Giro d’Italia, kører professionelle engelske cykelryttere fra lavere rangerende hold, løb i Halford Tours. Det er en turnering over 11 afdelinger, hvor hundrede ryttere fordelt på 10 hold dyster på en meget kort rute. Touren kom til Oxford i tirsdags, og på den 1,4 km lange rute, dystede rytterne i en næsten gladiatorisk kamp mod hinanden og uret. Rytterne kører i en time, og det gælder naturligvis om at være den første over stregen som den første når timen er gået, men for at få et holdaspekt ind i løbet, er det holdets tre første ryttere, der samler point til den samlede holdkonkurrence. Fra hjemmesiden ser det ud til, at holdkonkurrencen er det vigtigste, da det er den stilling der først og fremmest bliver vist.

Det var for mig en helt ny måde at se cykelløb på. Det var meget mere intenst end jeg tidligere har set. Ser man et normalt cykelløb, står man gerne en times tid og venter – eller mere, hvis man vil se rytterne lide op af et bjerg – og i løbet af få sekunder er rytterne forbi. Her skete der noget hele tiden. De førende ryttere kom forbi hvert 2. eller 3. minut, og det var nemt at følge med i, hvem der var i udbrud, om frontgruppen var ved at knække over, eller, hvordan udviklingen i løbet var. Konceptet er meget mere publikumsvenligt, og en forfriskende nyhed i cykelverdenen. Egentlig er det ikke et nyt koncept, det er jo som sådan det samme som ethvert andet motorløb, man har bare ikke gjort det på cykel før.

Banen var midt i Oxford, så der var masser af tilskuere. En rigtig god stemning, og løbsspeakere, der hele tiden opdaterede på, at der var nu var en sprintomgang, hvor holdene kunne tjene ekstrapoint, osv. Banen var som sagt 1,4 km lang, og formet som et Y, med to parallelle langsider, hvor der virkelig blev åbnet for sluserne, og en masse skarpe sving i øverste hjørner. Vi stod i toppen af Y’et så vi kunne se dem i så lav fart som muligt, og få det meste med.

Eneste navn blandt rytterne, der vækkede genklang var Magnus Backstedt, der for mange år siden var rytter på Team Fakta, som nu var den erfarne rotte på Team UK Youth, der var ganske dominerende, men som dog snublede i finalen. Iøvrigt er Team UK Youth ejet af Nigel Mansell – den tidligere formel 1 kører, som nu har kastet sig over cyklingen.

Jeg tog kameraet med, så her er et par billeder fra aftenen.

Reklamer

Om Jakob

Mathematical Consultant at the Smith Institute.
Dette indlæg blev udgivet i Sport. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s