Arbejdsløse akademikere

Opsangen fra både beskæftigelses- og uddannelsesministeren i Jyllands-Posten fredag den 17. februar, for at få flere studerende på de videregående uddannelser i arbejde, har skabt en del debat. Debatten har i høj grad handlet om, hvorvidt universitetsuddannede skal sidde bag kassen i Netto, eller om de skal finde sig et job, der kræver fem års uddannelse.

I stedet for at kritisere de studerende, og tale om ekspedientjobs, mener jeg, at man bør se på universiteterne og deres bestræbelser på at få de studerende på arbejdsmarkedet – eller mangel på samme. Jeg har en kandidatgrad i matematik fra Aarhus Universitet. Under min uddannelse har det været småt med karrierevejledningen. Der har højest været den årlige karrieremesse, hvor de studerende har muligheder for at møde virksomheder og omvendt. Virksomhedskontakt er vigtig, men det er vigtigere, at vide, hvordan man havner øverst i bunken med hundrede ansøgninger til samme job.

Jeg vidste, at jeg ikke var færdig med at studere, så jeg søgte ind på University of Oxford. I den forbindelse kunne jeg godt have brugt vejledning i at skrive et CV og et følgebrev, eksempelvis. Når du er i konkurrence med de skarpeste hoveder i verden, kan et dårligt skrevet CV og følgebrev være årsagen til, at du kommer nederst i bunken. Jeg var heldig, og i dag er jeg ph.d.-studerende på i Oxford. På den første dag blev vi budt velkommen af rektor og meget symbolsk for den nuværende debat, var den næste taler, lederen af universitets karriererådgivning. ”Det kan synes underligt, at I allerede skal tænke på jeres fremtid nu, når der er tre år til, I er færdige. I skal dog vide, at vi findes, og hvad vi kan tilbyde,”. Disse var hendes indledende ord, og det var ikke sidste gang, jeg hørte fra hende. Hver eneste fredag modtager jeg en e-mail, med karriererådgivningens program for den kommende uge, mails jeg vel og mærke ikke kan fravælge. Der er kurser i f.eks. interviewteknik, CV- og følgebrevsskrivning målrettet det uddannelsesniveau, du befinder dig på. Der er et hav af de traditionelle jobmesser, både fagspecifikke og bredere. Desuden, er der individuelle ’dates’ mellem virksomheder og studerende, der i fællesskab kan løse nogle af virksomhedens konkrete problemstillinger, samtidig med, at de studerende finder ud af, hvordan deres uddannelse fungerer i praksis. Karriererådgivningen hjælper også studerende i kontakt med virksomheder, der søger studentermedhjælpere eller studerende til en sommerpraktik. Sidst men ikke mindst hjælper de færdiguddannede med at finde jobs. Desuden er det et krav i vores uddannelse, at vi hvert år bruger et vist antal timer på såkaldte ”transferable skills”, som f.eks. de tilbud karriererådgivningen tilbyder.

Der var 34.000 studerende på Aarhus Universitet 1. oktober 2011. Til sammenligning var der på samme tidspunkt kun 21.000 studerende på University of Oxford. Størrelse er altså ikke en undskyldning. På Aarhus Universitet tales der meget om internationalisering og, at universitetet skal klare sig bedre i den internationale konkurrence. Hvis man mener det, er det da værd at se på, hvad man gør rundt om i verden. Tilbuddene i Oxford er ikke specielle. Det samme tilbydes i Cambridge, Harvard og Princeton for blot at nævne andre velrenommerede universiteter. Andre britiske universiteter som St. Andrews, Warwick, Bristol og Leeds har alle en lige så stor karriererådgivningsafdeling som i Oxford. Det er altså helt almindeligt, at universiteterne forbereder sine studerende til erhvervslivet. Med de samme muligheder på danske universiteter, som på mange universiteter ude i verden, som man ellers ynder at sammenligne sig med, er jeg sikker på, at vi ikke ville se 25% arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere – til trods for en finanskrise.

Reklamer

Om Jakob

Mathematical Consultant at the Smith Institute.
Dette indlæg blev udgivet i Karrierevejledning, University of Oxford. Bogmærk permalinket.

5 svar til Arbejdsløse akademikere

  1. Finn Hove siger:

    Det er da imponerende hvad man gør på dit nuværende studiested. Men man kunne måske også udkaste den tanke, at universiteterne skal fokusere på deres opgave: at tilføre arbejdsmetodik og faglig kompetence. De studerende på sin side bør vel før eller siden lære sig at stå på egne ben, at søge information og at præstere den selvdiciplin, som store dele af arbedsmarkedet kræver.

    • Jakob siger:

      Min pointe er, at jeg ikke forstår, hvorfor danske universiteter ikke ser det som et udtryk for deres styrke og succes, at de uddanner kandidater, der ikke er arbejdsløse. Jeg tvivler på, at det er fordi universiteter som Oxford, Cambridge, Berkeley, Harvard og Princeton ser deres studerende som uselvstændige og uden selvdisciplin, at de tilbyder kurser i interviewteknik og CV-skrivning. Selvstændighed og selvdisciplin synes at være nøgleegenskaber, man skal besidde som studerende ved et af disse universiteter. Universiteterne er klar over, at deres kandidater skal kæmpe med andre rigtig dygtige mennesker om jobbene efterfølgende, og de er klar over, at det påvirker deres renomme, hvis det rygtes, at deres kandidater er arbejdsløse. Det virker som om, at det er den del, som de danske universiteter ikke har forstået. Det behøver ikke handle om det faglige niveau, men hvis du bliver sorteret fra inden en jobsamtale, er der stor sandsynlighed for, at din ansøgning var for dårlig – eller, at du havde den forkerte profil.

  2. Pingback: Arbejdsløse akademikere – opdatering | Julie & Jakob i Oxford

  3. Pingback: Meditation og mindfulness | Julie & Jakob i Oxford

  4. Pingback: Kvalifikationer | Julie & Jakob i Oxford

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s