Et lille stykke Danmark

Vel tilbage i Oxford efter en dejlig juleferie i Danmark, har jeg opdaget adskillige små stykker Danmark her i det fremmede.

Først var der Forbrydelsen, med Sarah Lund og hendes strikkede sweatere, der også herovre blev populære. Knapt var jeg landet igen, før det først afsnit af Borgen rullede over skærmen på BBC4 – og til meget flotte anmeldelser. Forbrydelsen blev oversat til “The Killing”, men Borgen – som man måske ville tro kom til at hedde “The Castle” eller nok nærmere “The Parliament” – hedder også herovre Borgen. The Telegraph skrev efter første afsnit “Like The Killing, but with a lot less knitwear.

Jeg fandt denne dåse i mit lokale supermarked, Mark & Spencer. En dåse £1.23 (11 kr.)

Makrel i tomat!

Hvis hjemveen bliver for stor, så er der altså muligheder for at få den kureret. Lige oven over var der en anden dåse, som jeg dog ikke tror, kan hjælpe med noget – andet end at ødelægge en god smag i munden.

Jaka bov!

Af alle de gode danske dåsemadsprodukter de kunne importere, f.eks. Faaborg leverpostej, så bliver det altså Jaka bov. Man må give dem, at de trods alt har et billede på forsiden, der er mere tiltalende end den danske. Men man skal ikke lade sig narre af billedet – formen på dåsen er præcist den samme – det er 100% bov. Ifølge Politiken spiste danskerne i 2009 130 ton Jaka bov! Det er ikke hjemme hos os – højst i form af skinkestrimler til pizza.

Julie fandt den anden dag denne reklame for et gymnastikhold i Oxford, der muligvis har studeret reklamerne fra det danske benzinfirma OK.

Og slutteligt, hænger pigen til højre i galleriet nedenunder. Ser jeg syner, eller er der en lighed? Måske har jeg fået en overdosis dansk kultur da jeg var hjemme, og nu ser det alle vegne?

Reklamer

Om Jakob

Mathematical Consultant at the Smith Institute.
Dette indlæg blev udgivet i Foto, Kultur, Video. Bogmærk permalinket.

Et svar til Et lille stykke Danmark

  1. Julie Schmidt siger:

    Det er så vigtigt med makrelen, men pyt med Jakabov.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s