Nepotists’ caroling

Julen er lige om hjørnet, og det er jo ikke blot omkring juledagene, at traditionerne er i højsædet. Julen er som en traditionsmagnet, der suger mærkelige traditioner til sig. I sidste uge var det julemessen, og i denne uge var det igen noget med julesange, det traditionsrige Nepotists’ Caroling.

En aften fyldt med julesange, mest gamle engelske julesalmer som jeg ikke kendte, men der var dog plads til “12 days of christmas”, som jeg tror de fleste har sunget i engelsktimerne i folkeskolen. Sangmæssigt var aftenes højdepunkt sangen ‘Jerusalem’, som til min store overraskelse, betød sangen næsten mere for englænderne end nationalsangen ‘God Save the Queen’. Jerusalem er skrevet af digteren William Blake som digt midt i den industrielle revolution i 1800-tallet, og først i 1916 kom der musik på. Den handler om, at Jesus en gang skulle være kommet til England, og have grundlagt et nyt Jerusalem her. I den engelske kirke bruges ordet Jerusalem ofte som synonym for Himmeriget. Sangen kan høres på YouTube.
Hvis man på mærkværdigvis skulle have glemt, at vi var i Oxford, så blev man mindet om det, da en af sangene var på latin.

Sangene blev akkompagneret af rigelige mængder ‘mulled wine’ og ‘mince pies’. Mulled wine smager præcist som glögg, men man har bare rosiner og mandler. Mince pies er ikke, som man måske skulle tro, små tærter med hakket oksekød. Det er derimod små kager, formet som tærter, hvor fyldet er en klæbrig blanding af rosiner og solbær – en konsistens der minder mest om tyktflydende syltetøj – som vel at mærke bliver serveret varm. De er egentlig ganske fine, men de slår altså på ingen måde Mormors pebbernødder, vanillekranse eller fedtebrød som julesmåkager.

Det foregik i Balliols spisesal. Spisesalen er en gammel stenmuret bygning fra 1800-tallet med træloft, malerier af Balliols tidligere rektorer, lange træborde og bænke – ganske som man ser det i Harry Potter. Sådan ser mange af de gamle colleges spisesale ud, men Balliol skulle skille sig ud, så de installerede et orgel af en størrelse, der kunne gøre organisten i en mindre dansk kirke misundelig. Jeg har aldrig hørt det spille, men der var gang i orglet den fredag aften. Man kan undre sig over, at det skulle være nødvendigt, at have et orgel i spisesalen, men der er nok nogle der mente, at det ville være sundt og styrke de studerendes moral, hvis de fik orgelmusik til maden – så blev vitaminerne optaget bedre – eller noget i den stil.

Jeg optog lidt video af skønsangen, så hvis man har lyst til at høre, hvordan 250 halvt glögg-fulde Balliol mænd og kvinder synger julen ind, kan man se videoen nedenfor. Hvis man bare er nysgerrig efter at se, hvordan det ser ud i spisesalen, kan man starte videoen og slå lyden fra.

Reklamer

Om Jakob

Mathematical Consultant at the Smith Institute.
Dette indlæg blev udgivet i Balliol, Video. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s