Matriculation

Lørdagen var den umiddelbare kulmination på introduktionen til universitetet, matriculation. Det er den dag, hvor man bliver rigtigt optaget på universitetet og bliver såkaldt “member” af universitetet. Vi mødtes tidligt kl. 8.00 lørdag morgen i Balliols spisesal. Vi skulle have taget et fællesbillede, og for at sikre at alle var til stede, blev samtlige nye studerende på Balliol råbes op. Det tog 25 min – jeg ved ikke, hvor mange studerende der er, men de 25 min taler sit tydelige sprog.

Der er mange traditioner for, hvad der foregår til matriculation. Først og fremmest skal man have det rigtige tøj på. Det vil sige kappen, hatten, sort jakkesæt, hvid skjorte, hvid butterfly, sorte sko og sorte strømper for herrerne. Damerne har hvid skjorte, sorte strømper, stort nederdel, kappe, hat og en tynd sort sløjfe på. Dette udstyrsstykke kaldes en subfusc.

Sådan ser man ud. Dette er gruppen af nye historiestuderende på Balliol.

Sådan ser man ud, når man er mig. Efter fotograferingen skulle vi til selve den egentlige indmeldelse. Det foregik i en stor sal i The Sheldonian Theatre. Her blev nye studerende fra fire eller fem colleges samlet, og på en gang indlemmet i universitetet. Salen er helt fantastisk, med meget store loftsmalerier af typen der præger de store kirker i Rom og Vatikanet. Selve handlingen var meget kort, og varede kun omkring 10 min. Rektor træder ind i lokalet, og fra sin talerstol fremsiger han nogle sætninger på latin: “Scitote vos in Matriculam Universitatis hodie relatos esse, et ad observandum omnia Statuta istius Universitatis, quantum ad vos spectent, teneri.”, der betyder noget i retningen af “Vid, at du i dag er blevet medlem af universitetet, og dermed er bundet af universitets regler, såfremt de angår dig.”

At være matriculated har en vis betydning. Først og fremmest, at jeg fra nu af og til jeg en dag falder død om, er medlem af Oxford Universitet – også selvom jeg aldrig bliver færdig eller bliver smidt ud. Det samme er tilfældet med Balliol College. Hvad det så betyder er en anden sag. Bl.a. betyder det, at jeg kan benytte mig af biblioteksfaciliteterne på Oxford, og at jeg altid vil have adgang til alt det materiale de måtte ligge inde med – og det er ikke så lidt skal jeg hilse og sige. Ganske som Statsbiblioteket i Aarhus, der får alle udgivelser i Danmark, så gør The Bodleian Library det samme, blot med udgivelser i England – og sikkert i hele Commonwealth.

I gamle dage, var cermonien en prøve, der skulle aflægges før, at man kunne optages. I dag bliver alt dette varetaget af de enkelte colleges, så nu er matriculation blot en formalitet. Prøven var vel at mærke på latin dengang.

Efterfølgende var vi en mindre gruppe, der tog på café og fik te, kaffe og croissants’. Vi var sandsynligvis de første, der blev matriculated i går, for da vi forlod café’en og senere på dagen da jeg tog hjem, vrimlede det stadig med studerende i subfusc omkring the Bodleian. Men med omkring 3.000 nye bachelorstuderende og 4.5000 kandidat og ph.d.-studerende, fordelt på 38 colleges, skal matriculation cermonien foregå hele dagen.

Det var en ret speciel oplevelse, og noget ganske særligt oxfordsk. Som rektor sagde i sin tale, så er dette en overgangsrite, ganske som man kender det fra f.eks. religiøse sammenhænge, hvor overgangsriterne er dåb, konfirmation, bryllup osv. Vi er nu noget, som vi ikke var før, medlemmer af Oxford universitet, og selvom vi er individuelle væsner, så vil vi fra i dag og i alt fremtid have et fælles bånd til alle de andre i the Sheldonian Theatre den dag, og med de studerende fra tidligere tider, og med alle de studerende der kommer dertil senere. Det er lidt sjovt, og noget, der er værd at tænke over. Jeg ved godt, at det i princippet er det samme med alle andre universiteter, men her bliver der gjort noget specielt ud af det med en ceremoni og særligt tøj, og så er det ikke alle andre universiteter, der har eksisteret siden 1096 – et tidspunkt, hvor vi i Danmark gik og overvejede om vi stadig skulle være vikinger.

Jeg har taget en del flere billeder end dem, der er vist her. Resten findes her. De sidste portrætter er taget fordi, der stod nogle fotografer og ville have horrible summer for portrætbilleder de tog. Der var tilmed meget lang kø, så det ville tage lang tid, hvis vi skulle vente på alle blev færdig, så jeg stillede jeg mig op ved siden af, og skød et par stykker omkring mig, så vi kunne komme på café.

Har du ikke fået nok af matriculation, har jeg fundet noget video på youtube, fra gårsdagens oplevelser. Det er ikke mig, der har optaget det, men en bachelorstuderende.

Reklamer

Om Jakob

Mathematical Consultant at the Smith Institute.
Dette indlæg blev udgivet i Foto, Opstart. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s